Mens statsministeren vil frisætte og have færre regler, foreslår Rosenkrantz-Theil det modsatte

Der er 350 meter fra Statsministeriet til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Men måler man afstanden i forskellen på de politiske udmeldinger fra de respektive ministres kontorer, har distancen i regeringens første tid virket anderledes stor.

På den ene side har statsministeren talt om behovet for frisættelse ude i kommunerne. Om behovet for færre regler og et opgør med overflødigt bureaukrati. Og at konsekvensen dels kan blive, at velfærdsydelser opleves forskelligt alt efter bopæl, og dels at der er nogle af de rettigheder, danskerne har i dag, som de ikke skal have længere.

På den anden side har social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på flere områder talt om behovet for flere regler og krav og mere ensartethed på socialområdet.

Eksempelvis er kritiske historier om udfordringer med massiv brug af vikarer på en række sikrede institutioner blevet mødt med et løsningsforslag om ”krystalklare uddannelses- og sammensætningskrav” til personalet fremadrettet.

Senest har ministeren sågar varslet deciderede lovændringer, der ”skærper reglerne og spænder bardunerne”.

Og de velkendte og årelange problemer på handicapområdet skal ifølge ministeren løses med en specialeplanlægning, der skal sikre klare retningslinjer for, hvilken hjælp borgerne kan forvente, som man kender det fra sundhedsvæsenets kræftpakker eksempelvis.

”Et af de konkrete bud, som vi har fra regeringens side, er det, vi kalder specialeplanlægning. Det går ud, på at vi fremover skal lave forløbsbeskrivelser og dermed guldstandarder for, hvordan vi gør det bedst,” har Rosenkrantz-Theil forklaret til Avisen Danmark.