Forekomsten af mobning blandt ansatte i folkekirken er højere end landsgennemsnittet.
Det viser en omfattende undersøgelse af arbejdsmiljøet i folkekirken, som By-, Land- og Kirkeministeriet netop har fremlagt.
Hver syvende ansatte har det seneste år oplevet mobning, mens hver sjette ansatte har oplevet krænkelser.
Hvis man definerer mobning som en krænkende handling, har mere end hver femte ansatte i folkekirken oplevet krænkelser.
"Inkluderer man dem (der er blevet mobbet, red.), har 21 procent af de ansatte i folkekirken oplevet krænkende handlinger inden for de seneste 12 måneder," lyder det i undersøgelsesrapporten.
Til sammenligning har kun ni procent af lønmodtagerne på landsplan oplevet mobning på arbejdspladsen i 2023 ifølge Arbejdstilsynets nationale overvågning af arbejdsmiljøet.
Sådan defineres mobning og krænkelser i undersøgelsen
"Mobning finder sted, når en person gentagne gange og over længere tid bliver udsat for ubehagelige eller negative handlinger på sit arbejde. En forudsætning for at handlingerne defineres som mobning er, at den, der bliver mobbet, føler, at det er svært at forsvare sig."
"Krænkende handlinger defineres i denne undersøgelse, som når en eller flere personer groft eller flere gange udsætter andre personer for adfærd, der af disse personer opfattes som nedværdigende. Krænkende handlinger kan både være aktive handlinger samt at undlade at handle. Krænkende handlinger i relation til arbejdet kan for eksempel omfatte tilbageholdelse af nødvendig information, bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab."
Kilde: Undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken 2023
Udsatte præster
Tallene fra undersøgelsen giver et billede af, at særligt præsterne er udsatte, når det kommer til at blive mobbet, og at en stor del af mobberne kan findes blandt menighedsrådsmedlemmerne.
Ifølge undersøgelsens egne konklusioner er det særligt problematisk, at en del af mobningen kan spores tilbage til menighedsrådsmedlemmerne, eftersom menighedsrådene er arbejdsgivere for en stor del af folkekirkens ansatte. Det er også menighedsrådene, der står for ansættelse af præster.
Langt over halvdelen af dem, der har været udsat for mobning, oplyser desuden, at arbejdspladsen har håndteret episoderne i enten lav grad eller meget lav grad.
Også når det kommer til krænkelser, er præsterne de mest udsatte. Næsten hver fjerde præst har været udsat for en krænkelse det sidste år.
Og igen er det menighedsrådsmedlemmerne, der står bag en stor del af de krænkende handlinger.
En nedværdigende omgangstone er et større problem på arbejdspladser med mange ansatte, end det er på små arbejdspladser, viser undersøgelsen ligeledes.
Meningsfuldt arbejde
Selvom folkekirken har problemer med mobning og chikane, viser undersøgelsen også, at folkekirken på andre områder scorer høje karakterer.
For eksempel er folkekirkens ansatte i stor grad tilfredse med deres job.
På en 10-trinsskala har de ansatte i gennemsnit svaret 7,9. Det er højere end landsgennemsnittet på 7,4, som Arbejdstilsynet er kommet frem til.
De ansatte fortæller ligeledes i undersøgelsen, at de føler, at deres job i høj grad er meningsfuldt.
Det er særligt de ældre - som også udgør den største del af folkekirkens ansatte - der har en oplevelse af, at deres arbejde giver mening.
At folkekirkens ansatte finder mening i deres arbejde, kan i høj grad hænge sammen med, at de føler, at de er en del af et værdifællesskab. Knap halvdelen af folkekirkens ansatte svarer, at de arbejder i folkekirken, fordi det er et betydningsfuldt tros- og værdifællesskab. Det gælder - måske ikke overraskende - særligt for præsterne.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen af folkekirkens arbejdsmiljø blev sat i gang i sommer.
Undersøgelsen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 7.570 ansatte i folkekirken, som er indhentet fra august til oktober 2023. Det giver en svarprocent på 53 procent.
Arbejdsmiljøundersøgelsen er lavet i samarbejde med konsulentfirmaet Mindwork og analyseinstituttet Voxmeter. Projektet er sket under ledelse af en styregruppe bestående af repræsentanter fra By-, Land- og Kirkeministeriet, præster, provster, biskopper, menighedsråd og kirkefunktionærer.
Læs hele undersøgelsen her.