Mette Frederiksen: Vi har både brug for urørt skov og landbrug

Af Mette Frederiksen (S)
Statsminister

"Jeg ved en lærkerede." Sådan synger vi både i børnehaven og på plejehjemmet. Men der bliver færre og færre at synge om.

Danmarks bestand af lærker er mere end halveret. Haren og sommerfuglene er der også blevet væsentligt færre af. Og vi risikerer at måtte sige farvel til viben, blishønen og nattergalen.

På 40 år er næsten tre millioner fugle forsvundet fra det åbne land. Og den helt nye liste over truede arter (Rødlisten) viser, at danske dyre-, plante- og svampearter ikke har fået det bedre de seneste ti år.

Nok er vi et lille land, men vi kan sætte store aftryk på verden omkring os. Selvom det lige nu går den forkerte vej for vores natur, er jeg sikker på, at vi kan vende udviklingen.

Mette Frederiksen (S)
Statsminister

På verdensplan står det værre til. FN anslår, at cirka en million af verdens dyre- og plantearter er i fare for at uddø. Tusindvis af arter er i fare for helt at forsvinde.

Lille land i grøn førertrøje
Ansvaret ligger kun ét sted. Hos os mennesker. Og regeringen er klar til at handle med en ambitiøs natur- og biodiversitetspakke. De første skridt tog vi i fællesskab på Marienborg i november 2019, hvor vi blandt andre samlede eksperter, naturfolk og repræsentanter fra landbruget og erhvervslivet for at finde fælles løsninger.

For vi kan ikke løse naturkrisen alene. Vi skal bruge vores tradition for at bøje os imod hinanden og arbejde sammen. Det er nødvendigt, når vi skal finde løsninger, som rækker langt ind fremtiden.

Vi ønsker et Danmark i den grønne førertrøje. Nok er vi et lille land, men vi kan sætte store aftryk på verden omkring os. Selvom det lige nu går den forkerte vej for vores natur, er jeg sikker på, at vi kan vende udviklingen.

Naturdagsordenen skal også løftes globalt
Her på Altinget har mange bidraget med inspirerende forslag og tankevækkende indlæg. Tak for det. Og siden mødet på Marienborg er der kommet cirka 350 forslag til, hvad der skal til for at vende tilbagegang til fremgang for naturen. Det vil jeg gerne takke for. Vi glæder os til at gå i dybden med dem allesammen.

Mange af dem handler om at beskytte vores fælles arealer. Vi skal finde den rigtige balance mellem mere skov, der får lov til at være urørt, blomsterenge med sværmende insekter – og de veje, broer, byer og landbrug, som vi også har brug for. 

Vi er i gang, men langtfra i mål. På finansloven for i år har vi afsat flere penge til urørt skov, øget afgift på plastik og givet 200 millioner kroner om året frem til 2030 til at stoppe landbrugsdrift på nogle af de jorder, som udleder store mængder klimagasser, og til gavn for vores klima, natur og vandmål.

Men dagsordenen skal også løftes globalt. En af de næste store anledninger er til efteråret, når alle verdens lande mødes i Kina for at vedtage nye globale naturmål.

Jeg håber og tror, vi kan bruge det nye årti til at skabe en grønnere planet med mere mangfoldig natur for de generationer, der kommer efter os. Løsningerne skal vi finde sammen – og det har I bidraget til med jeres mange indlæg og idéer.