Mette Frederiksens kort på hånden er lige så stærke som før. Men én ting kan skabe problemer
Selvom Mette Frederiksen har mistet en stærk spiller, lider regeringen ikke noget kompetencetab med en ministerrokade og Mattias Tesfaye som ny justitsminister. Kun den sagte rumlen efter Hækkerups overraskende exit kan spænde ben for regeringen, siger Altingets politiske redaktør.
Marie Møller Munksgaard
JournalistStatsministerens regeringsrokade er først og fremmest et bevis på, at Socialdemokratiet er et mangehovedet uhyre.
Sådan lyder vurderingen fra Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, efter at Nick Hækkerup (S) er trådt tilbage fra posten som justitsminister, og Mette Frederiksen mandag har rykket rundt på posterne.
Det har medført, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bliver ny justitsminister. Samtidig tager Kaare Dybvad (S) over i Udlændinge- og Integrationsministeriet, mens politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen træder ind i regeringen som indenrigs- og boligminister.
Statsministeren satte et par ord på sin nye justitsminister mandag formiddag foran Amalienborg:
“Mattias Tesfaye har gjort et formidabelt og svært arbejde som udlændinge- og integrationsminister. Jeg er meget tryg ved udnævnelsen af ham som ny justitsminister,” sagde hun.
Ministerrokaden skildrer da også, hvor mange stærke kort Mette Frederiksen har på hånden i sin regering, mener Esben Schjørring.
“Mette Frederiksen rykker rundt i inderkredsen, der udgør det ideologiske anker i Socialdemokratiet. Derfor kommer regeringen ikke til at lide et kompetencetab på den her rokade,” siger Altingets politiske redaktør.
Nøglen til Socialdemokratiets succes
Selvom Mette Frederiksen mister en “problemknuser” i form af Nick Hækkerup, er der dog ikke grund til at ryste på hånden med Mattias Tesfaye som ny justitsminister, mener Esben Schjørring.
Med snart tre år på bagen som udlændinge- og integrationsminister har han nemlig spillet en primær rolle i regeringens succes ved at sætte en dæmper på den politiske kampplads, som udlændingepolitikken i mange år har været.
“Mattias Tesfaye har holdt sammen på den stramme udlændingepolitik og taget de hårde diskussioner med succes. Han har taget luften ud af udlændingepolitikken, og det er historisk,” siger Esben Schjørring.
Og lige præcis af den grund giver det perfekt mening at rykke ham til Justitsministeriet, forklarer Altingets politiske redaktør.
“Det er stadig de tunge, svære emner, man skal håndtere som justitsminister. Han er i den mest fremskudte forsvarsposition, og derfor er det strategisk vigtigt at have en så stærk spiller som ham i front.”
Ideologiske frontmænd
Og der er mange ligheder mellem den afgående udlændinge- og integrationsminister og Kaare Dybvad, der står klar til at tage over i det omdiskuterede ministerium, mener Esben Schjørring.
“De har ikke ladet sig sluge af driften. Både Kaare Dybvad og Mattias Tesfaye er ideologiske i deres politik og på mange måder er de idémændene i Socialdemokratiet sammen med Peter Hummelgaard.”
Det er denne ideologiske kreativitet, som Kaare Dybvad har brugt til at rykke Indenrigs- og Boligministeriet fra et perifert ressortområde til et vigtigt ministerium i regeringen, forklarer Esben Schjørring.
Det lykkedes blandt andet gennem kampen mod kapitalfonde som Blackstone, der har opkøbt billige lejeboliger for at renovere dem og opnå hurtig profit.
Og når han mandag rykker over til Udlændinge- og Integrationsministeriet, kan man måske endda forvente en minister, der er endnu mere ideologisk indstillet på Socialdemokratiets udlændingepolitik end tidligere set.
For mens Mattias Tesfaye tidligere har beskrevet sig selv som “den kedelige bassist, der står bagerst og holder rytmen” i Socialdemokratiets rockband, gælder det samme ikke nødvendigvis for den afgående indenrigs- og boligminister.
“Kaare Dybvad kunne godt gå endnu længere frem på den udlændingepolitiske scene, hvis det bliver strategisk nødvendigt,” siger Esben Schjørring og tilføjer:
“Slipper han igennem det her på en ordentlig måde, bliver han en utrolig vigtig socialdemokratisk politiker.”
Et år til at markere sig som minister
Som sidste led i ministerrokaden får Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, lov til at træde op på rampen som ny indenrigs- og boligminister.
Den nye minister har siden februar 2022 været politisk ordfører for partiet, og før det varetog han posten som finansordfører.
Og det er måske den minister, hvor der er mest uvished om, hvordan han vil klare sig, pointerer Altingets politiske redaktør.
“Han har klaret det godt med socialdemokratiske briller, men nu er det nogle andre elementer af det at være politiker, der træder ind, siger Esben Schjørring og tilføjer:
“Han skal beslutte sig for, hvilken slags minister han vil være. Skal han drifte, eller vil han forsøge at finde en ideologisk kant et sted? Indtil videre har han kæmpet en sag, som regeringen har fastsat.”
Socialdemokratiets akilleshæl
Præsentationen af de tre nye ministerposter er alt andet end overraskende og rokker ifølge Esben Schjørring ikke ved Socialdemokratiets projekt frem mod et folketingsvalg, der ligger og lurer om højst et års tid.
“Kampvognen fortsætter med at køre i samme retning, og rokaden viser faktisk regeringens styrke på personplan.”
I det politiske miljø har der dog siden søndagens udmelding fra Nick Hækkerup været spekulationer omkring årsagen til skiftet.
Tiden i Justitsministeriet har nemlig også budt på flere betændte sager. Både den såkaldte FE-sag, hvor blandt andet spionchef Lars Findsen er sigtet for at have delt fortrolige oplysninger, en række lækagesager i landets to efterretningstjenester og mink-sagen har fyldt i overskrifterne.
Det afviser den nu forhenværende minister selv.
Alligevel kan Nick Hækkerups afgang ende med at spøge hos partiet, hvis ikke det bliver håndteret korrekt, pointerer Altingets politiske redaktør.
“Det er overraskende, at Nick Hækkerup er trådt ud af regeringen, og spørgsmålet om, hvad det kan skyldes, kan ende med at blive farligt for regeringen.”
Det ene store spørgsmål fyldte på journalisternes læber, da Mette Frederiksen præsenterede sine nye ministre foran Amalienborg.
Men her lød svaret kort og godt:
“Jeg tror ikke, man behøver dykke så langt ned i konspirationsteorierne denne gang.”
Det er dog ikke altid gået lige godt for regeringen med at lægge en dæmper på disse konspirationsteorier, påpeger Altingets politiske redaktør.
“Hvis man skal pege på én akilleshæl for regeringen, så vil det være rummelen af, at der foregår noget omme i kulisserne, som vi ikke rigtig ved noget om, og som regeringen prøver at skjule.”