Norge har allerede en folkesundhedslov. Nu er det Danmarks tur: "Kan hurtigt blive en papirtiger," advarer tænketank
Regeringen vil indføre en folkesundhedslov i Danmark, der forpligter kommunerne til at arbejde systematisk med forebyggelse. Men hvordan skal loven se ud? Ekspert i forebyggelse anbefaler, at regeringen henter inspiration i Norge. I Cepos frygter man mere papirnusseri.
Jeppe Højberg Sørensen
Journalist og redaktørDet er klogt, hvis regeringen lader sig inspirere af den norske model, når en mulig dansk folkesundhedslov skal udformes.
Sådan lyder det fra i direktør i Center for Sundt liv og Trivsel, Morten Grønbæk.
Den norske folkesundhedslov, der blev indført i 2012, forpligter norske kommuner til at lave omfattende redegørelser om deres borgeres sundhedsudfordringer og at udarbejde forebyggende og sundhedsfremmende strategier og aktiviteter på tværs af politikområder.
”Det vil være en god idé, at lignende proceskrav bliver indbygget i en dansk lov. På den måde kan vi bedre sikre, at kommunerne tvinges til at kigge grundigt på forebyggelsen og tage konkret stilling, hvis der for eksempel er en stor andel af de unge i en kommune, der ryger eller mistrives,” siger Morten Grønbæk, der fra 2010 til 2022 var direktør og institutleder for Statens Institut for Folkesundhed.
I september præsenterede SVM-regeringen sin ambition om at etablere en folkesundhedslov som en del af udspillet til sundhedsreformen. Aktuelt forhandler partierne på Christiansborg om reformen.
Ifølge udspillet skal den nye lov ”forpligte kommunerne til at arbejde systematisk med at styrke folkesundheden”.
Forskningschef i Cepos, Karsten Bo Larsen, frygter dog, at en dansk folkesundhedslov ikke vil føre til reelle forandringer, men blot flere administrative processer i kommunerne, hvis loven inspireres af den norske:
”Det er meget svært at måle effekten af de krav, så det kan hurtigt blive en papirtiger,” siger Karsten Bo Larsen.