Ny debat: Hvor skal de ældre bo?
Behovet for ældreboliger stiger. Men hvordan sikrer vi, at der er boliger nok til landets voksende ældre generation, og hvordan vi samtidig sikrer de ældre ”mere frihed til at bo, som de vil? Altinget tager debatten.
Lasse Sjøbeck Jørgensen
DebatredaktørAntallet af ældre borgere bliver ved med at stige, og det medfører et øget behov for flere plejeboliger.
En rapport offentliggjort af Vive i juni viste, at det går den helt forkerte vej. Mens antallet af ældre på 80 år eller derover er steget med knap 30 procent fra 2010 til 2021, er antallet af plejeboliger og plejehjemsboliger i samme tidsrum faldet med en til to procent.
Samtidig viste analysen, at antallet af plejeboliger langt fra er fordelt jævnt ud over landet. I nogle kommuner er der således mere end fire gange så mange plejeboliger i forhold til antallet af ældre end i andre kommuner.
Antallet af plejeboliger, vi kommer til at mangle de kommende år, svinger fra opgørelse til opgørelse. Eksempelvis regner Ældre Sagen med, at vi i 2030 vil komme til at mangle mellem 20.000 og 25.000 boliger, hvis bare den nuværende dækningsgrad skal fastholdes, mens det vil kræve yderligere 36.000 boliger, hvis der i 2030 skal være lige så mange boliger per ældre som i 2012.
Manglen på pleje- og ældreboliger fik i august Dansk Folkeparti til at fremlægge et udspil, der skulle skaffe 5.000 nye plejehjemsboliger de næste fire år.
Ældre
Ældre
Boligerne skal ifølge Dansk Folkeparti planlægges i fællesskab mellem Ældreministeriet, pensionsselskaberne, Kommunernes Landsforening, Ældre Sagen med flere. Men boligerne skal betales af pensionsselskaberne, som i sidste ende også kan nyde godt af eventuel profit.
Dansk Folkeparti er ikke de eneste, der vil lade andre end kommunerne betale for plejeboligerne. Dansk Industri har tidligere forklaret, at private leverandører står på spring for at levere friplejeboliger, men at det kræver, at kommunerne går i dialog med de private aktører.
Omvendt frygter kritikere, at plejeboliger betalt af private aktører risikerer at skabe et a- og b-hold blandt de ældre, hvor dem med flest penge eller medlemskab af den rigtige pensionskasse kan få fortrinsret til en bolig.
