Om  
Rune Asmussen
Birgit Stenbak Hansen

Ny direktør i Frederikshavn Kommune

Efter 20 år i de kommunale ledelseslag er Rune Asmussen Frederikshavn Kommunes nye direktør. Dermed er direktionen igen fuldtallig.

Asmussen er uddannet civilingeniør og har en master i offentlig ledelse.
Asmussen er uddannet civilingeniør og har en master i offentlig ledelse.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Johan Auken Alstrup

Rune Asmussen er ny direktør i Frederikshavn Kommune.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Asmussen kommer fra en stilling som teknik- og kulturdirektør i Struer. Han har i mere end 20 år beskæftiget sig med ledelse i forskellige kommuner – heriblandt som teknik- og miljøchef i Syddjurs.

"Det er tydeligt for os i byrådet, at Rune Asmussen er den helt rette til at tage del i omstillingen og udviklingen af kommunen i fremtiden," udtaler Birgit Stenbak Hansen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune.

Det er særligt arbejdet med den grønne omstilling og Frederikshavns store, EU-støttede samarbejde, Recycling City, der har fået Asmussen til at trække teltpælene op og rykke til Frederikshavn.

"Jeg ser frem til at være en del af den spændende udvikling som Frederikshavn Kommune er i fuld gang med. Især glæder jeg mig til at møde kommende kolleger og ikke mindst byrådet," siger den nye kommunaldirektør.

Med Rune Asmussens ansættelse er direktionen i Frederikshavn Kommune atter fuldtallig med fire medlemmer. Han tiltræder stillingen mandag 1. november.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024