Ny formand for erhvervsskoleeleverne

Julie Kølskov Madsen erstatter Anton Bay Hansen som formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO). Hun er til daglig smedelærling og tiltræder officielt som formand 3. april 2021.

Foto: Privat
Tyson W. Lyall

EEO skifter en smedelærling ud med en anden på formandsposten.

Efter en digital kongres i weekenden erstatter smedelærling Julie Kølskov Madsen nemlig smedelærling Anton Bay Hansen som formand.

Det skete på grund af corona knap fem måneders senere end oprindelig planlagt, oplyser EEO til Altinget Uddannelse.

I en kort udtalelse forklarer 19-årige Julie Kølskov Madsen, at hun vil kæmpe for, at politikerne fremover prioriterer erhvervsuddannelserne højere end i dag.

Hun fremhæver i den anledning erhvervsskolernes ”nedprioritering” i de aktuelle genåbningsplaner som et eksempel på erhvervsuddannelsernes status.

DSU’er fra Lolland
Julie Kølskov Madsen er til daglig også politisk engageret i DSU Lolland.

Ifølge den seneste udgave af magasinet DSU’eren stiller hun op for Socialdemokratiet ved regionsrådsvalget i Region Sjælland senere på året.

Øget fokus på kønsspørgsmål

EEO oplyser, at foreningen på weekendens kongres blandt andet besluttede, at den vil øge sit fokus på ”de barrierer, som mænd i kvindedominerede fag og kvinder i mandedominerede fag oplever”.

EEO vil derfor blandt andet oprette et kvindenetværk for kvinder på erhvervsuddannelser.

I den sammenhæng udtaler Julie Kølskov Madsen:

“Jeg har selv oplevet ensomheden forbundet med at være kvinde i et mandsdomineret fag, og jeg er derfor rigtig glad for, at EEO vil gøre en aktiv indsats for at hjælpe andre i den samme situation.”

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024