Ny kombi-uddannelse får lunken modtagelse

EUD: Det er fornuftigt, at uddannelsesinstitutionerne begynder at arbejde mere sammen om de unge, der ikke kan tage en ungdomsuddannelse. Spørgsmålet er bare, om der er brug for den nye Kombineret Ungdomsuddannelse, lyder det fra flere uddannelsesaktører, efter EUD-reformen faldt på plads.
Den nye Kombineret Ungdomsuddannelse får en lunken modtagelse fra aktørerne.
Den nye Kombineret Ungdomsuddannelse får en lunken modtagelse fra aktørerne.Foto: colourbox.com
Per Bang Thomsen
Der er gode takter i den nye Kombineret Ungdomsuddannelse (KU), som efter planen træder i kraft om halvandet år sammen med resten af EUD-reformen.

Men uddannelsens succes afhænger klart af, hvem der bliver tovholder på den, og det er samtidig fornuftigt, at den skal evalueres efter tre år. Der er nemlig brug for at se, om der overhovedet er brug for den.

Det er meldingen fra arbejdsmarkedets parter, kommunerne og Produktionsskolerne, efter reformen af erhvervsuddannelserne faldt på plads mandag aften.

Trods løftet i regeringsgrundlaget om at oprette en fleksuddannelse gik regeringspartierne med til at droppe den under de afslutte forhandlinger. I stedet blev regeringen enig med SF og de borgerlige om at oprette den Kombineret Ungdomsuddannelse, som netto vil koste statskassen 117 millioner kroner om året, når den er fuldt indfaset.

Ligesom fleksuddannelsen skal den målrettes unge mellem 15 og 24 år, som af personlige, sociale eller faglige årsiger ikke kan tage en almindelig ungdomsuddannelse, men har brug for et særligt sammensat uddannelsesforløb.

Den Kombinerede Ungdomsuddannelse er et ekstra værktøj i værkstøjskassen, og nogle gange har man brug for forskellige størrelser hammere for at løse problemerne. I det her tilfælde er spørgsmålet dog, om KU'en ikke bare er mere af det samme.

Per Påskesen
Forbundssekretær hos Dansk Metal

Og han ser muligheder i den Kombineret Ungdomsuddannelse, som trods navnet minder meget om den fleksuddannelses-model, regeringen spillede ud med i efteråret 2013.

Meget fornuftigt tilbud
Den nye ungdomsuddannelse skal nemlig også sammensættes af forløb på eksempelvis erhvervsuddannelserne, højskolerne, ungdomsskolerne og VUC. Men hvor fleksuddannelsen var beskæftigelsesrettet, bliver den nye uddannelse også målrettet mod ungdomsuddannelserne.

Derudover kan KU-eleverne stå af uddannelsen, hvis de beslutter sig for at tage eksempelvis en ungdomsuddannelse.*

"Der er egentlig meget fornuftigt, at man får flere uddannelsesinstitutioner til at spille sammen og løfte den gruppe af unge, som har et sammensat uddannelsesbehov. Derfor synes jeg, der er brug for KU'en. Men der er også tale om et forsøg, hvor man inddrager et sammensurium af forskellige interessenter, og derfor det fornuftigt, at man vil evaluere uddannelsen efter tre år," siger Ejner K. Holst.

Den Kombineret Ungdomsuddannelse skal efter planen udbydes 15-20 forskellige steder i landet. Etableringen skal ske ved et udbud, og der skal være én uddannelsesinstitution, som skal være tovholder på uddannelsen. Det er også fornuftigt, mener Ejner K. Holst.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024