Nye beregninger fra regeringen udvander afgørende reformforslag fra KLAR-alliancen

Et opgør med efterlønnen skulle sikre titusinder flere i beskæftigelse og et større milliardbeløb i ekstra økonomisk råderum.

Det var ambitionen, da formændene fra Konservative, Liberal Alliance og Radikale i april gik sammen om en fælles offensiv i diskussionen om tidlig tilbagetrækning.

Men med en ny opdateret prognose for, hvor mange der forventes at gå på efterløn, har Finansministeriet med et par pennestrøg mere end halveret den forventede effekt ved at afskaffe ordningen.

Det fremgår af et svar fra finansminister Nicolai Wammen (S) til Samira Nawa fra Radikale.

”Reformværdien er blevet stærkt begrænset, så det er blevet en markant mindre varm kartoffel,” siger Niels Storm Knigge, der er ledende økonom ved tænketanken Kraka.

Hvor Finansministeriet tidligere har lagt til grund, at godt 27.000 ville benytte efterlønsordningen i 2030, så er det tal med de nye beregninger nu reduceret til knap 11.000 personer.

Det reducerer potentialet for at skaffe flere i beskæftigelse fra 18.000 personer til 6.000. Samtidig vurderes det, at en afskaffelse ’kun’ løfter den strukturelle saldo og dermed råderummet med tre milliarder kroner frem for syv milliarder.

”Potentialet ved at afskaffelse efterlønnen er nedskaleret markant. Og til noget jeg synes, er mere realistisk,” siger Emilie Agner Damm, der er analysechef i AE-rådet.

Både hun og Niels Storm Knigge har begge indtryk af, at Finansministeriets tidligere vurdering af gevinsten ved at afskaffe efterlønnen har været for optimistisk.