Nye tal viser ukendt effekt af kontanthjælpsreform: 1500 børn risikerer at ryge ud i fattigdom

Kontanthjælpsreformen løfter samlet set 4000 børn ud af lavindkomstgruppen. Men en del af det samlede regnestykke er, at en af delaftalerne sender 1500 børn ned i lavindkomstgruppen. Red Barnet kalder det samlede resultat ”en ringe trøst” for de børn, der bliver ringere stillet økonomisk.

Det er regeringen, der sammen med de blå partier står bag aftalen, der skærper beskæftigelseskravet og isoleret set på kort sigt øger antallet af børn i lavindkomstgruppen. Samlet set løfter kontanthjælpsreformen 4000 børn ud af fattigdom. 
Det er regeringen, der sammen med de blå partier står bag aftalen, der skærper beskæftigelseskravet og isoleret set på kort sigt øger antallet af børn i lavindkomstgruppen. Samlet set løfter kontanthjælpsreformen 4000 børn ud af fattigdom. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

4000 børn bliver med den nye kontanthjælpsreform løftet ud af den laveste indkomstgruppe.

Det har regeringen flere gange lagt vægt på.

Men 1500 børn vil opleve det stik modsatte og ryge under lavindkomstgrænsen på grund af en ny aftale, der skærper beskæftigelseskravet til deres forældre.

Forældrenes lavere indtægtsgrundlag sender nemlig de 1500 børn under lavindkomstgrænsen på kort sigt, viser tal Altinget har fået fra Beskæftigelsesministeriet.

Lavindkomstgruppen bruges af blandt andet Danmarks Statistik som en indikator til at måle fattigdom i fraværet af en officiel fattigdomsgrænse.

FAKTA

Det skriver Beskæftigelsesministeriet om konsekvenserne ved den skærpede beskæftigelseskrav:

⦁ Regeringen har sammen med et bredt flertal af Folketingets partier lavet en kontanthjælpsreform, der består af tre aftaler. Selvom der er tale om tre aftaler, er de indbyrdes afhængige, og alle tre aftaler vil derfor på hver sin måde have betydning for kontanthjælpsmodtagere. Derfor har vi set på de fordelingskonsekvenser samlet set. 

⦁ Aftale om skærpede optjeningsregler påvirker ikke antallet af børn i lavindkomstgruppen på lang sigt (efter 2045), da der er tale om en midlertidig virkning. På kort sigt (2026) skønnes aftalen derimod at øge antallet af børn i lavindkomstgruppen med 1.500 børn.

⦁ Til trods for dette skønnes kontanthjælpsreformen at løfte 2.000 børn ud af lavindkomstgruppen på kort sigt (2026). På langt sigt (2045) skønnes aftalerne at løfte 4.000 børn fra kontanthjælpsfamilier ud af lavindkomstgruppen.


Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Seniorforsker ved Vive Rune Vammen Lesner, der til daglig forsker i konsekvenser ved børnefattigdom, forventer, at børnene kommer til at mærke konsekvensen relativt hurtigt.

”Det er både basale ting, der ikke er ordentligt råd til, såsom vintertøj, sund mad og medicin, hvis det er nødvendigt. Men det handler også om de fællesskaber, som børnene kommer til at stå udenfor på grund af forældrenes økonomiske mangler,” siger han.

Ministeriet har regnet på, hvor mange børn der vil vokse op i lavindkomstgruppen isoleret set for aftalen om det skærpede beskæftigelseskrav.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024