Soldater kupper afrikansk præsident og sætter 391 danske pensionsmillioner under lup
Militæret har onsdag morgen afsat præsident Ali Bongo i det vestafrikanske land Gabon, hvor danske pensionskasser har 391 millioner kroner investeret i statsobligationer. Flere pensionskasser overvejer at ekskludere landet, men ser tiden an.
Rasmus Raun Westh
Journalist og redaktør391 millioner danske pensionskroner er investeret i statsobligationer i Gabon, hvor militæret har taget magten onsdag morgen.
Et af pensionsselskaberne er AkademikerPension, der med knap 84 millioner kroner er den pensionskasse med flest statsobligationer i Gabon. Det viser en opgørelse, som Altinget har lavet sammen med det undersøgende medie Danwatch.
AkademikerPensions investeringsdirektør, Anders Schelde, har ikke hørt om kupforsøget, da han tager telefonen onsdag formiddag. En halv time senere ringer han tilbage og siger:
"Det kommer om ikke overraskende, så i hvert fald pludseligt," siger han.
"Generelt bakker vi jo ikke op om militærkup. Men man må sige, at Gabon i forvejen ikke var et meget demokratisk land. Det var allerede i søgelyset til eksklusion hos os på grund af den åbenlyse undertrykkelse, der har været af de politiske rettigheder," siger Anders Schelde.
Officerer stod onsdag morgen frem på gabonesisk tv og fortalte, at militæret havde opløst de offentlige instutioner, lukket grænserne og annuleret valgresultatet fra weekenden, som den hidtil siddende præsident, Ali Bongo, netop var blevet udråbt som vinder af.
Følger udviklingen
AkademikerPension vil nu følge udviklingen i de kommende uger, før pensionskassen beslutter, hvorvidt de gabonesiske statsobligationer skal sælges fra.
"Vores håb er selvfølgelig, at det (kuppet, red.) fører til noget bedre – måske et mere demokratisk valg end det seneste. Om vi stadig skal være investeret, afhænger af, hvad der sker," siger Anders Schelde.
"Vi ville typisk ikke gå ud og tage meget hurtige beslutninger i sådan en situation," siger investeringsdirektøren.
Hvad tænker du om, at de penge, landet har fået fra jeres obligationskøb, nu muligvis skal forvaltes af et militærregime?
"Det har jeg det ikke godt med. Men igen går der nok et par uger, før vi ved, om det her bliver en katalysator for noget bedre, eller om vi er på vej mod noget, der er endnu værre," siger Anders Schelde.
I alt er over seks milliarder danske pensionskroner investeret i autoritære afrikanske stater. Det har Altinget og Danwatch afdækket i en artikelserie, der sætter fokus på balancegangen mellem at sikre penge til udvikling i Afrika, afkast til pensionskunderne og riskoen for at bidrage til eksempelvis korruption og menneskeretskrænkelser.
PenSam overvejer også frasalg
Også hos PenSam, der har 32 millioner i statsobligationer i Gabon, holder man nu et vågent øje med udviklingen i landet i de næste to uger.
"Det kan selvfølgelig godt være, at vi må trække stikket og sige, at vi ikke kan stå inde for det," siger bæredygtighedschef Mikael Bek.
PenSam baserer bruger ligesom flere andre pensionskasser en såkaldt ESG-score til at vejlede dem i, hvilke lande der bør stå på eksklusionslisten. Og selvom "Gabon faktisk scorer meget pænt," kan landet godt ryge ud af pensionskassens porteføjle alligevel.
"Så firkantet er det heller ikke," siger Mikael Bek.
Eksempelvis gjorde pensionskassen det samme med Rusland inden Vladimir Putins invasion af Ukraine sidste år, fortæller Mikael Bek.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Bongo ved magten siden 1967
Gabon afholdte i weekenden et valg, der var præget af anklager om svindel. Eksempelvis manglede oppositionskandidaten Albert Ondo Ossas navn på stemmesedlerne flere steder ifølge Ossa selv.
Ali Bongo blev med lidt under to tredjedele af stemmerne udråbt som vinder onsdag klokken 02:30 lokal tid. Derfra gik der under to timer, før 12 officerer annoncerede kuppet på tv.
"Vi har besluttet at forsvare freden ved at sætte en stopper for det nuværende regime," sagde en officer iført sort baret i et klip, der har kørt i båndsløjfe hele dagen.
Ali Bongos familie har siddet på magten i Gabon i 56 år. Hans far, Omar Bongo, var præsident i 41 år frem til sin død i 2009, hvor sønnen Ali overtog magten.
Ressourceforbandelse
Gabon er et klassisk eksempel på en "ressourceforbandelse," siger Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.
“Landet har enorme naturressourcer, især olie, og hovedstaden Libreville er en af de dyreste i hele Afrika, men alligevel lever store dele af befolkningen i dyb fattigdom”, siger han.
Ali Bongo er før blevet forsøgt kuppet i 2019, hvor han havde forladt landet for at blive behandlet for et slagtilfælde. Hans regeringstid har ifølge Stig Jensen været præget af voldsom utilfredshed.
"Kupmagerne har ramt timingen på kornet og gået ind som folkets befriere. Folk er utilfredse med økonomien og valget. Det var givet på forhånd, at Bongo skulle vinde," siger Stig Jensen.
Ali Bongo sidder ifølge officererne nu i husarrest, og general Brice Oligui Nguema, leder af Gabons republikanske garde, står i spidsen for landet – for nu.
“Spørgsmålet nu er jo selvfølgelig også, hvor stærke de militærfolk, der har kuppet sig til magten, viser sig at være. Har de opbakning til at blive siddende, og i hvilken udstrækning er de enige om, hvilken vej de skal?” siger Stig Jensen.
Den gabonesiske statsobligation faldt over ti procent onsdag formiddag.
Danica Pension har ikke kunnet nå at deltage i interview, men pressechef Nikolai Johnsen skriver, at pensionskassen følger situationen tæt.