Ombudsmanden til minister: Børns skal sikres i psykiatrien

TVANG: I en temarapport kommer Ombudsmanden med anbefalinger til sundhedsministeren om børn og unge i psykiatrien. Organisationer mener ikke, forældre skal kunne give samtykke til brug af tvang.

Flere psykiatriske afdelinger vil gerne have forældrene til at tage ansvar for behandlingen af deres børn ved at give samtykke til tvang, har de oplyst under Ombudsmandens besøg.
Flere psykiatriske afdelinger vil gerne have forældrene til at tage ansvar for behandlingen af deres børn ved at give samtykke til tvang, har de oplyst under Ombudsmandens besøg.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix
Kasper Kaasgaard

Når personer under 15 år er indlagt på en psykiatrisk afdeling, kan forældrene give samtykke til, at personalet må anvende tvang i behandlingen.

Men gør de det, mister barnet rettigheder. Derfor anbefaler Folketingets Ombudsmand, at forældre informeres bedre om konsekvenserne af at give samtykke.

”Forældrene skal have at vide, at de kan lade være med at give samtykke, og hvad der sker i så fald. Så træder retsgarantierne i psykiatriloven i kraft og gælder for barnet,” siger Susanne Veiga.

Hun er chef for Ombudsmandens børnekontor og var med til at lave kontorets temarapport om børn og unge i psykiatrien.

Det kan give forfærdelige problemer mellem børn og forældre. Desuden er det efter vores opfattelse klart en lægelig beslutning, som forældrene ikke skal blandes ind i.

Per Larsen
Formand for Børnerådet

Giver forældrene samtykke, mister barnet retten til at klage over et forløb med tvang. Faktisk vil der ikke længere være tale om tvang ifølge psykiatriloven.

En stresset situation
I arbejdet med undersøgelsen har Ombudsmanden besøgt seks psykiatriske afdelinger fordelt på de fem regioner, hvor børn indlægges på døgnafsnit. Arbejdet har karakter af en stikprøvekontrol, fortæller Susanne Veiga.

”I samtaler med forældre har vi fået at vide, at nogle forældre ikke har vidst, at de har haft mulighed for at undlade at give samtykke og konsekvenserne af det. Det er blandt andet på den baggrund, at vi har konkluderet, at der er behov for, at afdelingerne forbedrer informationen til forældrene.” siger hun.

Knud Kristensen, landsformand i Sind, mener dog ikke, at forældrene skal stå over for den beslutning i første omgang.

”Vi har hele tiden været modstandere af, at man skal kunne bede forældrene om at give samtykke og dermed fratage barnet retten til at klage. Vi mener, det er i strid med FN’s handicapkonvention,” siger han.

Dokumentation

Ombudsmanden finder i sin rapport:

  • at der var behov for, at afdelingerne forbedrede informationen til forældremyndighedens
    indehaver om, at forældrene kan undlade at tage stilling til brug af tvang
    eller magtanvendelse over for deres børn under 15 år, hvilket har den virkning, at
    retssikkerhedsgarantierne i psykiatriloven gælder
  • at en række børn og unge blev fikseret i over 8 timer
  • at der i mange tilfælde ikke blev foretaget en lægelig vurdering af den fortsatte
    brug af fiksering, når barnet eller den unge sov
  • at fiksering under sondeernæring ikke blev registreret og hermed ikke indgik i
    afdelingens tvangsstatistik
  • at udfyldelsen af tvangsprotokoller kan forbedres
  • at eftersamtaler ikke blev gennemført/tilbudt i en række tilfælde
  • at inddragelsen og medbestemmelsen for børnene og de unge kan forbedres
  • at informationen til børn og unge om deres rettigheder i psykiatrien kan forbedres
  • at undervisningen typisk ikke blev tilrettelagt efter samråd med forældrene
  • at forholdet mellem patienter og personale generelt var godt, og at børnene og de
    unge havde forslag til forbedringer.

Læs rapporten her.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024