Opsamling på temadebat: Hvordan får vi luftfartssektoren på vingerne igen?
Altingets temadebat om den coronaramte luftfartsindustri slutter. Her er et overblik over deltagernes debatindlæg.
Rasmus Straka Skjødt
DebatredaktørInteressenter og politikere har i Altinget Transports debatspalter givet deres bud på, hvordan de vil få luftfartssektoren på vingerne igen.
Baggrunden var, at coronakrisen havde sat luftfarten i stå og havde ført til, at en af landets lufthavne, Københavns Lufthavn, havde oplevet, at 106.139 rejste igennem i februar i år mod 1.987.766 i februar i 2020.
Men hvor slemt stod det til for sektoren? Hvad var de konkrete udfordringer? Hvordan kunne politikerne hjælpe sektoren? Og havde coronakrisen forandret luftfarten for altid?
Her får du et overblik over interessenternes og politikernes debatindlæg og deres hovedbudskaber:
Alt tyder på opsving for luftfartsbranchen efter corona, mente transportminister Benny Engelbrecht (S). "Der må ikke være tvivl om, at regeringen og Folketingets partier er meget optaget af at passe på den danske luftfart. Og jeg deler ligesom rigtig mange andre ønsket om, at vi snart igen kan få luft under vingerne".
Læs indlægget her
Klimakræfterne skal lægges på at optimere og udvikle flytransporten, mente Thomas Thessen, som er adjungeret professor på Aalborg Universitet og chef for trafikprognoser i Københavns Lufthavn. "Hvis det skal lykkes at skabe nok bæredygtigt flybrændstof til, at luftfarten kan fortsætte med at vokse, samtidig med at den udleder mindre, så vil det kræve store investeringer, som det vil være nødvendigt for staten at støtte i starten".
Læs indlægget her