Opsamling: Skal almindelige borgere have indflydelse på, hvordan private midler bliver uddelt?
En østrigsk millionærarving har bedt 50 udvalgte borgere omfordele hendes formue. Men hvad er fordele og ulemper ved at lade almindelige borgere få indflydelse på, hvordan private og offentlige midler bliver distribueret? Det spurgte Altinget Fonde og Civilsamfund en række aktører om.
Cecilie Fischer
RedaktionsassistentHvad sker der, hvis man beder en gruppe borgere stå for at distribuere knap 200 millioner kroner? Det har den 31-årige millionarving fra Østrig, Marlene Engelhorn, sat sig for at undersøge.
Hun har arvet et trecifret millionbeløb, som hun har besluttet, skal uddeles af 50 udvalgte personer, som bredt repræsenterer den østrigske befolkning.
Initiativet, som Marlene Engelhorn kalder 'Godt råd for omfordeling', rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er en god ide at lade almindelige borgere bestemme, hvordan private og offentlige midler skal distribueres.
Bør befolkningen eller udvalgte borgere have større indflydelse på, hvordan private og offentlige midler bliver distribueret? Hvad er fordele og ulemper?
Er det mere demokratisk, hvis flere får indflydelse på uddelingen?
Giver Engelhorns tilgang anledning til afprøve en anden form for uddeling i Danmark?
Det var udgangspunktet for den seneste temadebat på Altinget Fonde og Altinget Civilsamfund, hvor en række aktører kom med deres overvejelser om, hvorvidt fondene bør åbne op for større borgerindflydelse på uddelingen af midler.
Markus Bjørn Kraft, stifter og partner, Kraft & Partners
"Fonde må ikke blive som politiske partier, virksomheder eller civilsamfundsorganisationer, som alle et styret af en form for egennytte. Det vil ødelægge fondenes mulighed for at tænke langt, tage risici og være almennyttige."