Orbán vil blokere fælles EU-lov for frie medier. Nu kommer dansk regering med indspark i sagen

Ungarn forsøger at stoppe fælles standarder for pressefrihed i EU. Men grundlæggende frihedsværdier er under pres i flere medlemslande, og frie medier er nødvendige for demokratiernes eksistens, skriver den danske regering i en kommentar til sagen.  

Lovgivningen under navnet European Media Freedom skal blandt andet skabe gennemsigtighed om ejerforhold i medievirksomheder og sikre mod statslig indblanding i redaktionelle beslutninger.  
Lovgivningen under navnet European Media Freedom skal blandt andet skabe gennemsigtighed om ejerforhold i medievirksomheder og sikre mod statslig indblanding i redaktionelle beslutninger.  Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

Den ungarske regering med premierminister Viktor Orbán i spidsen forsøger at sætte en stopper for ny EU-forordning, som skal sikre fælles standarder for pressefrihed i medlemslandene.  

Men flere steder i Europa er ytringsfrihed og demokratiske idealer blevet modarbejdet aktivt, og det er derfor også i Danmarks interesse at sikre lovgivningen.  

Det mener den danske regering, som derfor nu vil engageret sig direkte i sagen, når den ungarske regering vil forsøge at få forordningen annulleret ved EU-Domstolen. Det fremgår af et dokument sendt til Europaudvalget i Folketinget. 

“Mediefrihed- og pluralisme anses for at være essentielle for demokratiet og EU-borgernes grundlæggende rettigheder, og frie medier er her afgørende, idet medierne er en central søjle i den magtdeling, der ligger til grund for demokratiet,” skriver regeringen i sin orientering.  

Den store politiske bevågenhed om sagen skyldes netop blandt andet konkrete eksempler på, at mediefriheden er blevet indskrænket i Ungarn og andre EU-lande, lyder det.  

“I et dansk interventionsindlæg vil der blive lagt vægt på vigtigheden af frie medier, og at frie medier er essentielle for demokratiet og de grundlæggende værdier i EU.” 

Regeringen henviser til en bekymring i EU om, at myndigheder med ansvar for medier i Ungarn ikke er tilstrækkeligt uafhængige.  

Og EU er aktuelt gået ind i en sag om lukning af den uafhængige radiostation ”KlubRádió”.  

{{toplink}}
Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kultur

Læs også

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024