Om  
Iben Maria Zeuthen
Nikolai Thyssen

P1-vært rykker til Radio4

Iben Maria Zeuthen, der er nuværende radiovært på P1, rykker til Radio4, hvor hun både skal være vært og programudvikler. 

Iben Maria Zeuthen rykker fra DR til Radio4 i efteråret. Her skal hun både være vært og programudvikler på kanalen.
Iben Maria Zeuthen rykker fra DR til Radio4 i efteråret. Her skal hun både være vært og programudvikler på kanalen.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Emilie Tilma

"Jeg kan næsten ikke forestille mig et mere vidunderligt insisterende menneske at få ombord på radioen."

Sådan skriver Radio4-direktør og -chefredaktør Nikolai Thyssen i et opslag på Facebook, hvor han offentliggør, at Iben Maria Zeuthen starter som vært og programudvikler hos Radio4.

Zeuthen er til daglig vært på P1-programmet ”Hvad ville Jesus have sagt", men fra efteråret skal hun udkomme hos Radio4. Et sted hun omtaler som et "helt rigtigt sted for mig". 

"Jeg har nogle stærke værdier som jeg vil gøre alt for at implementere i min nye stilling. Næstvigtigst for mig er, at jeg får lov at bære mine værdier og forsøge at give dem sprog. Vigtigst for mig er det, at værdierne får modstand. Modstand kvalificerer, hvis der underneden strømmer en å af visioner," udtaler hun i følge Nikolai Thyssens opslag om valget om at skifte DR-byen ud med Banegaardspladsen. 

Nikolai Thyssen tiltrådte i januar som ny administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør for Radio4. 

Siden har han erklæret mediet "dødt" og lukkede ved årsskiftet 24 ud af 31 programmer på kanalen. Nu er han igang med "genrejsningen" af Radio4, hvor ansættelsen af Iben Maria Zeuthen spiller en vigtig rolle. 

"Radio4 skal være en radiokanal, hvor der er højt til loftet og vidt til væggene. Det skal, som vi plejer at sige, være et samlingssted for store følelser og modsatrettede tanker, og det skal være et frirum for dem, der ikke stiller sig tilfreds og som ikke lader sig nøje," skriver han på sin Facebook. 

Iben Maria Zeuthen er mangeårig radiovært og har både været tilknyttet det hedengangne Radio24/7 og DR.

Hun blev nationalt kendt, da hun 2019 interviewede skuespiller Ghita Nørby til Radio24/7's radioserie om kendte danske skuespillere. Interviewet blev delt vidt og bredt, da skuespillerens utilfredshed med Zeuthens interviewstil og personlighed skinnede kraftigt igennem.

Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kultur

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024