Om  
Teis Løgstrup Bro
Ivan Løvstrup

Parasport Danmark ansætter ny sportschef

Teis Løgstrup Bro skal som ny sportschef stå for at udvikle og implementere en sportsstrategi for Parasport Danmark.

Foto: Pressefoto
Simon Engell Kjøller

Parasport Danmarks nye sportschef hedder Teis Løgstrup Bro.

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

"Idrætten og idrættens fællesskaber skaber i mine øjne forudsætningerne for det gode liv, og det gælder i særdeleshed for mennesker med handicap eller særlige behov. Derfor ser jeg meget frem til at arbejde for, at der er kvalitetstilbud til alle i parasporten," siger Teis Løgstrup Bro.

{{toplink}}
Læs også

Teis Løgstrup Bro kommer fra en stilling som chefkonsulent og programleder i Byregion Fyn og har tidligere været chefkonsulent i fritids- og kulturforvaltningen i Odense Kommune.

"Teis er en erfaren og robust leder, der forstår sig rigtig godt på arbejdet i en politisk ledet organisation. Vi tror, han har det drive og alle de kompetencer, der skal til for at udstikke en klar og ambitiøs sportslig retning," lyder det fra Parasport Danmarks direktør Ivan Løvstrup.

Teis Løgstrup Bro har en kandidatuddannelse i idræt og sundhed og en diplomuddannelse i ledelse og en officersuddannelse i Forsvaret.

Han tiltræder 1. juni og vil have sin primære arbejdsplads i Idrættens Hus i Brøndby.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024