Portræt: Europas Mr. Green er så skarp, at man kan skære sig på ham
Kosmopolitten Frans Timmermans, Europas klimachef og topforhandler ved COP26, er et sproggeni med stor retorisk og diplomatisk begavelse. Men hollænderen betragtes også som en bitter mand, der helst havde set sig selv som EU’s øverste chef.
Thomas Lauritzen
Europa-analytikerBRUXELLES: Da Viktor Orban ankom til et europæisk topmøde 21. oktober, begyndte Ungarns kontroversielle regeringsleder straks at skyde på en mand, der slet ikke var til stede.
Efter Orbans mening er det nemlig ikke regeringer som hans egen eller den i Polen – begge anklaget for at underminere retsstaten – der udgør en trussel mod Europas demokrati: Det er EU’s klimachef, Frans Timmermans.
”Velhavende vesterlændinge og kommissionens tropper under ledelse af Timmermans vil lægge skatter på huse og biler,” sagde Orban og tilføjede: ”Det er de ansvarlige for skyhøje priser på elektricitet og gas, der bringer det europæiske demokrati i fare.”
Udtalelsen blev til dels opfattet som en retorisk manøvre for at trække fokus væk fra andre lederes kritik af udhulingen af retsstaten i Polen for i stedet at tale om de høje energipriser, der også var et vigtigt emne for efterårets EU-topmøde.
Men Viktor Orbans bredside var også udtryk for, at netop kommissionens ledende næstformand med ansvar for Europas grønne omstilling er et yndlingshadeobjekt for flere nationalistiske og EU-kritiske ledere i Central- og Østeuropa.
Nok er manden i spidsen for EU’s delegation ved FN’s klimakonference (COP26) i Glasgow beundret for sin høje intelligens og sit store forhandlingstalent – og han blev i år udpeget som en af verdens 100 vigtigste personer af Time Magazine.
Men Frans Timmermans er også en frustreret mand, hvis temperament og skarphed nogle gange deler vandene.
”Ingen beder nogen om at bo i huler eller give sig til at spise græs. Det er ikke, hvad det her handler om,” sagde Timmermans til Atlantic Council i september, hvor han fortalte om den omfattende lovpakke, som han i sommer fremlagde for at nå EU’s nye mål om 55 procent CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.
”Det handler om, at vi er nødt til at gøre fremtiden bæredygtig. Det kræver forandring, og det er svært,” sagde han.