Professor: Scavenius' drøm om et ekspertvælde udhuler demokratiet

Mere sandsynligt er det imidlertid, at de er ude i ens ærinder og agerer i forlængelse af, hvad de vurderer, er gunstigt for deres respektive politiske muligheder.

Velfærdsforliget blev tilrettelagt af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen gennem et kommissionsarbejde, lang tids forberedelse af befolkningen, et bredt forlig med Socialdemokratiet og politiske konsekvenser, som ingen ville mærke førend hovedparten af de daværende toneangivende magthavere, selv var på pension.

Ved at sammenkæde spørgsmål om pensionsalder og tilbagetrækning med udviklingen i middellevetid i en regel, blev emnet reduceret til en teknisk øvelse, der reducerede den konstante vælgerpolitiske risiko, det er at have emnet på dagsordenen.

Viden, evidens og saglighed er vigtige komponenter i et velfungerende demokrati.

Michael Baggesen Klitgaard 
Professor, Aalborg Universitet

Når statsministeren repolitiserer, er det med tanke på at placere sig selv og partiet i et forventet vælgerpolitisk gevinstdomæne, der skal skabes i slipstrømmen på Arne-konceptet med attraktive muligheder for tilbagetrækning.

Ligesom andre politikere, der gennem år og dag har argumenteret for, at saglig viden skal fylde mere i den politiske beslutningsproces, så gør Scavenius det nok i overbevisning om en symbiose mellem det, hun anser som den bedste viden og egne foretrukne politiske løsninger.

En overbevisning, der faktisk kommer frem i Grønne Demokraters principprogram.

Programmet udstikker linjer og prioriteringer på især det klima- og miljøpolitiske område, men påpeger også, at problemerne kan løses med eksisterende viden. Det eneste vi mangler, står der i programmet, er politikere, som bærer den pågældende viden ind i beslutningsprocessen.

Interesser og holdninger er demokratisk grundstof

Viden, evidens og saglighed er vigtige komponenter i et velfungerende demokrati. Derfor har vi regler for, at myndighedsbeslutninger skal træffes på sagligt grundlag.

Derfor kræver vi, at lovforslag indeholder en række informationer og oplysninger.

Hyppigt forberedes forslag i udvalg med ekspertrepræsentation, og vejen til vedtagelse går gennem processer med mulighed for debat og saglig oplysning. Processen er langt fra perfekt i Danmark.

I både Sverige og Norge er lovprocessen generelt bedre forberedt og stærkere forankret i sagkundskaben – det påpegede den første magtudredning i Danmark tilbage i 2003.

Men typisk er det også sådan, at folkevalgte beslutningstagere, og sådan en er Theresa Scavenius, finder noget viden mere brugbar end anden, fremhæver bestemte aspekter af videnskabelige undersøgelser men ikke andre, tillægger noget evidens stor betydning og anden evidens mindre.

Når politikere tager videnskaben i hånden, er det ofte som et redskab til at legitimere bestemte løsninger.

Michael Baggesen Klitgaard 
Professor, Aalborg Universitet

Eller mere enkelt: Når politikere tager videnskaben i hånden, er det ofte som et redskab til at legitimere bestemte løsninger.

Hvis nogle erklærer sig uenige, kan de hævdes at negligere både viden og evidens.

Scavenius har ikke holdt sig tilbage med budskabet om, at hun temmelig bredt anser kollegerne i Folketinget for mindre vidende om den politiske substans, de beskæftiger sig med.    

Politiske interesser og holdninger er demokratisk grundstof, og politiske beslutninger træffes ideelt på et grundlag af solid information og saglig oplysning.

Men vi har ikke evidens for, at hverken interesser eller holdninger går ud, fordi evidens kommer ind. Slet ikke på områder, hvor det interessepolitiske landskab er godt organiseret, og hvor store vælgerinteresser er på spil.