Om  
Søren Iversen Hjørlund
Jens Otto Størup
Maja Holm

DGI i stor organisationsændring: Får to nye direktører

En "gennemgribende" omorganisering af DGI betyder afskedigelsen af 18 medarbejdere og ansættelsen af to nye direktører. DGI skal være tættere på foreningerne, lyder det i en pressemeddelelse. 

"Vi tilpasser nu organisationen, så det bliver muligt at skabe endnu mere værdi for de over 6.700 idrætsforeninger, der er medlem af DGI," lyder det.
"Vi tilpasser nu organisationen, så det bliver muligt at skabe endnu mere værdi for de over 6.700 idrætsforeninger, der er medlem af DGI," lyder det.Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Ella Hjalmsrud Jørgensen

En omorganisering af DGI skal rykke organisationen tættere på idrætsforeningerne.

Det skal blandt andet ske ved oprettelsen af to nye direktørområder og dertil ansættelsen af nye direktører.

Men også ved afskedigelsen af 18 medarbejdere i organisationen. 

"DGI er foreningernes forening og vi tilpasser nu organisationen, så det bliver muligt at skabe endnu mere værdi for de over 6.700 idrætsforeninger, der er medlem af DGI, og for vores samarbejdspartnere, herunder kommunerne," udtaler administrerende direktør i DGI, Jens Otto Størup, i en pressemeddelelse.

Læs også

To nye direktører

Allerede i maj meldte DGI ud, at organisationen stod over for en omorganisering. Jens Otto Størup kalder arbejdet for "gennemgribende". 

Det kommer da også til udtryk i det nye organisationsdiagram. Alt arbejdet i DGI fordeles nemlig på to nye direktørområder:

Idrætter og Foreningsunderstøttelse under Søren Hjørlund.

Og Partnerskaber, kommunikation & events under ledelse af Maja Holm. 

Søren Hjørlund kommer fra en stilling som direktør for DGI Stabsfunktionerne.

Med et nyt fokus er vi nødt til at omprioritere, og det betyder, at vi må afskedige medarbejdere for at få plads til nye og andre profiler.

Jens Otto Størup
Administrerende direktør, DGI

Som direktør for idrætter og foreningsunderstøttelse kommer han til at stå i spidsen for arbejdet med DGI's 14 landsdelsforeninger og deres arbejde med foreninger og kommuner.

Maja Holm skal som direktør for partnerskaber, kommunikation & events stå for DGI's nationale og lokale interessevaretagelse. Hun har tidligere været afdelingsleder i DGI Idræt & Fokus.

Dermed træder Søren Hjørlund og Maja Holm ind i direktionen sammen med Jens Otto Størup, administrerende direktør siden 2020.

Farvel til flere medarbejdere
18 medarbejdere i DGI er i forbindelse med udmeldingen om omorganiseringen blevet afskediget. 

Der er tale om ti medarbejdere fra DGI's landskontor, mens de resterende har været hos lokalafdelingerne.

Læs også

Jens Otto Størup understreger i pressemeddelelsen, at afskedigelserne udelukkende skyldes omorganiseringen:

”Afskedigelserne er ikke udtryk for, at de kolleger, som afskediges, ikke har gjort det godt, men alene at fremtiden kalder på noget andet. Med et nyt fokus er vi nødt til at omprioritere, og det betyder, at vi må afskedige medarbejdere for at få plads til nye og andre profiler."

Øvrige ændringer
Desuden vil ti sportsgrene fra næste år blive organiseret i tre regioner på tværs af landsdelsforeningerne. Det gælder badminton, cykling, fitness, fodbold, gymnastik, håndbold, tennis & padel, skydning, svømning, løb & gang.

Det sker med henblik på at specialisere sportsgrenene.

Én udviklingskonsulent per idræt skal i de forskellige regioner være en del af et idrætsteam under ledelse af DGI's landskontor.

Og DGI's landsdelsforeninger skal ifølge pressemeddelelsen arbejde tættere tættere sammen end i dag. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Iversen Hjørlund

Direktør for idrætter og foreningsunderstøttelse, DGI
cand.oecon. (Aarhus Uni.), HD Organisation (Aarhus Business School)

Jens Otto Størup

Adm. direktør, DGI
cand.oecon (Aalborg Uni. 1993)

Maja Holm

Direktør for partnerskaber, kommunikation & events, DGI
kandidat i medier og kommunikation (Aarhus Uni. 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024