Professor: Værdiskabelse eller ressourcespild? Bæredygtighedsrapportering er en svær balance

Disse risici kan have stor betydning for virksomhedens økonomi og omdømme.

Ved at minimere disse kilder til tab, kan bæredygtighedsrapportering og due-diligence-processer skabe værdi for virksomheden.

Overblik over samfundsmæssige indvirkning og styr på relevante processer gør virksomheder attraktive for kunder, investorer, nuværende og fremtidige ansatte og andre interessenter. Dermed kan de sikre indtjening, generel finansiering og de menneskelige ressourcer, som er nødvendige for deres funktion og udvikling.

Bæredygtighedsrapportering og due diligence fungerer også som en slags antenner, der løbende gør organisationen opmærksom på samfundets forventninger om samfundsansvar.

Den viden kan bruges til at være på forkant og skabe ny muligheder gennem produktudvikling og anden innovation.

Ikke noget nyt for danskerne

Det er en udbredt misforståelse, at CSRD indfører noget helt nyt.

Det er en udbredt misforståelse, at CSRD indfører noget helt nyt.

Karin Buhmann
Professor i business & menneskerettigheder, CBS

CSRD udvider eksisterende rapporteringskrav, som går tilbage til 2014-direktivet om ikke-finansiel rapportering.

Direktivet omfatter flere virksomheder og er mere specifik i sine krav med blandt andet anvendelse af de nye ESRS (European Sustainability Reporting Standards, red.) og præcisering om due-diligence-rapportering.

Da Danmark overimplementerede det tidligere direktiv, således at det gjaldt de samme omtrent 1.100 virksomheder, som allerede rapporterede efter den danske lovgivning om CSR-rapportering fra 2009, er der ikke tale om en revolution som i nogle andre lande.

Erhvervsstyrelsen vurderer, at omkring 2.200 virksomheder omfattes af CSRD, altså en fordobling. En del af de virksomheder, som ikke tidligere var omfattet, har formentlig indirekte skullet rapportere til deres kunder.

Erhvervsstyrelsen vurderer også, at CSRDs oplysningskrav vil betyde administrative omstillingsomkostninger omkring seks milliarder kroner og løbende administrative omkostninger omkring 5,1 milliarder kroner.

Det fører tilbage til spørgsmålet om forhold mellem værdi og ressourcer.

Det korte svar er, at virksomheden bør tilgå bæredygtighedsrapportering og due diligence som mere end opfyldelse af lovkrav (compliance).

Den skal gå til opgaven med et mål om, at de investerede ressourcer skal give værdi lige som alle andre investeringer. Dermed kan den skærpe sin opmærksomhed om, at rapportering og due diligence kan og skal øge dens forståelse af egne og forretningspartneres aktiviteter og samfundsmæssige risici, som kan omsættes til større eller mindre justeringer og skabe den tilsigtede eksterne og interne værdi.

Kan bæredygtig ledelse gøres til lov?

Man kan diskutere, om EU selv har fundet den rette balance i sin regulering.

Man kan diskutere, om EU selv har fundet den rette balance i sin regulering.

Karin Buhmann
Professor i business & menneskerettigheder, CBS

Er de detaljerede ESRS inden for miljø, samfund og governance faktisk for detaljerede? Har man taget tilstrækkeligt højde for, hvilken detaljegrad, som giver mening for virksomheder og for eksterne interessenter at sammenligne?

Har man i forhold til due diligence for bæredygtighed fundet den rigtige balance mellem lovkrav og proces for at identificere og håndtere risici og faktiske skader?

Man kan også spørge, om EU har valgt den rigtige reguleringsstrategi i forhold til at øge virksomhedernes forståelse af, hvordan de kan gøre mindre samfundsmæssig skade og måske også mere gavn.

Udgangspunket for både CSRDs og CSDDDs bæredygtigheds-due-diligence er FNs vejledende principper for menneskerettigheder og erhverv (UNGP).

UNGP definerede denne form for due diligence som en løbende ledelsesproces for virksomheder til at forstå og håndtere de samfundsmæssige risici, de er involveret i.

Kan man omsætte en ledelsesproces til et straf-sanktioneret lovkrav, uden at miste essensen, som netop ikke er at friholde virksomheden for ansvar gennem compliance, men at øge dens løbende, dynamiske og kontekstuelle forebyggende og genoprettende arbejde med de risici den skaber?

Det er måske det allermest centrale spørgsmål i forhold til værdiskabelse gennem de ny krav.