Danmark sender grøn profil til Bruxelles. Men bejlerne til de grønne kommissærposter er mange

Det grønne har været et gennemgående tema i Dan Jørgensens politiske karriere, men også andre medlemslande stiller med en kommissærkandidat med grønne erfaringer.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen og medlemslandene forhandler med hinanden om, hvilke ansvarsområder de enkelte kommissærer skal have. Det forventes at falde på plads i løbet af september.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen og medlemslandene forhandler med hinanden om, hvilke ansvarsområder de enkelte kommissærer skal have. Det forventes at falde på plads i løbet af september.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Godt nok har Danmarks bud på en EU-kommissær, Dan Jørgensen (S), bunkevis af erfaring med klima, energi, miljø og fødevarer.

Men vejen til en grøn kommissærpost kan vise sig at blive udfordrende.

Dan Jørgensen er nemlig ikke den eneste kandidat, der muligvis kunne have en grøn post i sigte.

Få overblikket her.

Ligesom mange af de andre landes bud på en kommissær har Dan Jørgensen også erfaring fra Europa-Parlamentet.
Ligesom mange af de andre landes bud på en kommissær har Dan Jørgensen også erfaring fra Europa-Parlamentet. Foto: Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Vi starter med danskeren.

Som medlem af Europa-Parlamentet var Dan Jørgensen blandt andet næstformand i Miljøudvalget. Han arbejdede også en del med dyrevelfærd.

Efter han vendte hjem til dansk politik, har fynboen været minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, klima-, energi- og forsyningsminister og senest minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.

Han har derfor erfaring med et bredt spektrum af nærmest alt, der vedrører den grønne omstilling.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024