Rapport: Kandidatreform kan skade nyuddannedes overgang til job

Nyuddannedes overgang til job bliver mere vellykket, hvis de har et relevant studiejob. Mulighederne for et sådan kan være under pres under den nye reform, advarer Danmarks Evalueringsinstitut nu om efter en ny rapport. 

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Den kommende reform af kandidatuddannelserne kan risikere at forværre et af de centrale problemer, den skulle løse.

Mange nyuddannede oplever nemlig en svær overgang til arbejdsmarkedet, når de har afsluttet en videregående uddannelse.

Det bekræfter en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitution (EVA), men den viser altså også, at de unges strategier for at få en god overgang fra deres uddannelser bliver trængt i den nye reform. Det siger områdechef for videregående uddannelser, Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Ifølge rapporten kan EVA se, at relevante studiejobs, projektorienterede forløb eller frivilligt arbejde hjælper de studerende til at få en god overgang til arbejdsmarkedet, og det giver mindre mistrivsel og mindre dimittendledighed. Og igennem interview med unge under uddannelse, viser EVA, at de studerende aktivt søger de supplerende aktiviteter for at få en nemmere overgang til arbejdslivet.

{{toplink}}
Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Men de unges muligheder for at indgå i eksempelvis studiejob bliver forringet på en kort kandidat med intensiveret undervisningstid.

"Vi ved, at de supplerende aktiviteter spiller en vigtig rolle. Og alt andet lige vil kortere tid på en mere intensiv kandidatuddannelse give en mere snæver ramme for at komme ud og lave de aktiviteter," siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Desuden viser rapporten, at studerende på uddannelser med høj ledighed oplever mere mistrivsel, både mens de er på studiet, men også efter.

Den øgede mistrivsel hænger på baggrund af EVA's undersøgelse sammen med den vanskelige overgang til arbejdsmarkedet, som kommer til udtryk ved en hårdere konkurrence om færre relevante studiejobs. Det betyder, at de studerende fra disse uddannelser i højere grad må lave eksempelvis frivilligt arbejde for at få relevant erfaring ved siden af studiet. Og at de ikke kommer i lige så relevante jobs, når de er færdiguddannede:
 
"Vi kan nu se, at studerende på uddannelser med høj ledighed mistrives både på studiet, og når de kommer i jobs. De bruger i mindre grad deres kernefaglighed og flere betragter deres jobs som midlertidige. For mange af disse unge mennesker hænger deres mistrivsel sammen med, at de har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og på den måde kaster resultaterne et nyt lys over de menneskelige omkostninger ved at studere på uddannelser med høj ledighed" siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024