Regeringen bruger universiteter til at skaffe størstedelen af sit lovede arbejdsudbud

Det bliver de studerende og universiteterne, der kommer til at betale for den største del af det rygstød til dansk økonomi, som SVM-regeringen ønsker sig.

Det viser en udregning, Finansministeriet har sendt til Folketinget.

Hvor eksempelvis den meget kritiserede afskaffelse af Store Bededag øger arbejdsudbuddet med, hvad der svarer til 8.500 fuldtidspersoner, giver regeringens to varslede reformer på uddannelsesområdet 11.000 fuldtidspersoner.

Vi er jo bange for, at det kan betyde, at vi uddanner nogen, som har svært ved at få et job, at kvaliteten simpelthen bliver lavere.

Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter

"De tal viser, hvor stor en reform det her vil være for universiteterne," siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter.

Han fortsætter:

"Det er tankevækkende, at den her ene bededag fylder så meget i debatten, når man nu taler om at skære et år af de unges uddannelser. Vi håber ikke, det her handler om at spare, men handler om, at regeringen også har et ønske om, at vi får nogle gode uddannelser fremadrettet også. Regeringen har jo også sagt, at pengene skal tilbage i sektoren," siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter.

Organisationen har læst skriften på væggen. Universiteterne ved godt, at uddannelsesreformer i den størrelsesorden, regeringen præsenterede i sit regeringsgrundlag, er stort set uundgåelige.

Helt konkret vil regeringen halvere længden på op mod halvdelen af kandidatuddannelserne, så de varer ét år i stedet for to. Isoleret set giver det øget arbejdsudbud svarende til 6.000 fuldtidspersoner.