René Offersen: Biden sætter højesterets troværdighed på spil med nye forslag

Konfrontatorisk udspil

I sin tale til befolkningen, efter beslutningen om ikke at søge genvalg som præsident, sagde Biden, at han de sidste seks måneder i embedet blandt andet vil arbejde for en reform af Scotus, som han anser for helt nødvendig for det amerikanske demokrati.

Det lød præsidentielt, eftersom Scotus er en ligestillet statsmagt og en bærende søjle i retsstaten, og fordi et forfatningstillæg kræver opbakning af både demokrater og republikanere henset til kravet om tilslutning fra totredjedele i begge Kongressens kamre. 

Bidens udspil ligner bestemt ikke et oplæg til en bred politisk aftale.

René Offersen
Advokat (H)

Bidens efterfølgende udspil ligner bestemt ikke et oplæg til en bred politisk aftale. Udspillet fremstår tværtimod konfrontatorisk og ligner til forveksling et valgoplæg, hvor valgflæsket er Scotus' troværdighed. Hvilket er alt andet end præsidentielt.

Biden puljer et fornuftigt forslag om, at dommere skal udtræde af Scotus, når de fylder 75 år i stedet for den nuværende udnævnelse på livstid, med et forslag om at ændre den immunitet for præsidenter, som Scotus netop i en af straffesagerne mod Trump har indfortolket i forfatningen.

Biden udtaler, at ingen står over loven, hverken præsidenter eller Scotus. Udsagnet er polemisk og er i særlig grad malplaceret over for Scotus.

Immunitet betyder ikke, at man står over loven. Loven er gældende for alle, også præsidenter, men præsidenter kan, ifølge Scotus' fortolkning af forfatningen, ikke strafforfølges for påståede lovovertrædelser, hvis det drejer sig om en officiel handling fortaget som led i udførelsen af embedet som præsident. Private handlinger falder uden for immuniteten, her kan præsidenter strafforfølges som alle andre.

Scotus' flertal begrunder den strafferetlige immunitet med, at den er nødvendig for, at præsidenten har roen til at træffe de svære og nødvendige beslutninger, som det er en amerikansk præsidents lod, uden at skulle bekymre sig om risikoen for, at senere magthavere vil gå tilbage og strafforfølge, herunder som politisk misbrug.

Immuniteten er en fordel

Afgørelsen om immunitet mod strafforfølgning lægger sig op af Scotus' afgørelse i Nixon (1982), hvor præsidenter ansås for immune i civile sager om deres embedsførelse.

Man kan argumentere for og sympatisere med et andet resultat end flertallets.

Men flertallets valide juridiske ræsonnementer fortjener ikke mistænkeliggørelse som værende politiske for at hjælpe Trump. Immuniteten styrker enhver præsidents magtudøvelse.

De tre uenige dommere udtalte populistisk, at præsidenten ikke skal beskyttes som en konge.

Det er svært at se, hvad der for alvor skulle friste republikanerne i Bidens udspil.

René Offersen
Advokat (H)

Kongers ansvarsfrihed omfatter imidlertid enhver handling, også private, og en konge skal ikke tænke på efterfølgerens syn på sine handlinger. Og nutidens konger har ingen indflydelse på de præsidentielle beslutninger, som Scotus vil beskytte med immuniteten.

I øvrigt er forskellen til den danske ordning ikke stor i praksis.

I Danmark kan anklagemyndigheden heller ikke indlede strafforfølgning af ministre for embedshandlinger. Det kan kun Folketinget og regeringen, og det skal ske ved rigsretten.

Ordningen er forfatningsretlig gennemtænkt. Den amerikanske forfatning har kun den politisk-juridiske impeachment-ordning, der omfatter præsidenter aktive i embedet, og primært er sanktioneret ved afsættelse.

Biden sender stikpille til dommere

Bidens udspil omfatter også fastsættelse af et adfærdskodeks for dommere i Scotus. Det kan lyde harmløst, men herved retter han projektørlyset direkte mod to dommere udnævnt af republikanske præsidenter, der på det seneste har handlet uetisk og kritisabelt.

Den ene ved at modtage gaver fra en milliardær, den anden ved at udtrykke en politisk sympati i privatlivet på en synbar måde. Ingen af delene er appetitligt, men netop derfor skulle det vel være blevet i skuffen, hvis Biden seriøst gik efter en tillægsforfatning om erstatning af udnævnelse på livstid med fratræden som 75-årig.

Det er svært at se, hvad der for alvor skulle friste republikanerne i Bidens udspil.

Sammenfattende synes virkningen af Bidens udspil alene at blive en debat, der vil forringe den amerikanske befolknings tillid til Scotus.

René Offersen
Advokat (H)

De første udmeldinger fra republikansk hold tyder da også på, at udspillets dage allerede er talte. Den republikanske formand for Repræsentanternes Hus har erklæret forslaget for "dødt ved fremlæggelsen".  

Det hører med til billedet, at Scotus er andet end de kontroversielle sager som omgørelsen af Roe vs. Wade og Trump (2024).

I det seneste embedsår var 48 procent af Scotus’ domme faktisk enstemmige. Hvilket var en betydelig stigning fra det foregående år.

Da Trump som præsident omtalte en dommer som en Obama-dommer, replicerede Scotus' præsident, John Roberts, der selv er udpeget af Bush: "We do not have Obama judges or Trump judges, Bush judges or Clinton judges. What we have is an extraordinary group of dedicated judges doing their level best to do equal right to those appearing before them". 

Sammenfattende synes virkningen af Bidens udspil alene at blive en debat, der vil forringe den amerikanske befolknings tillid til Scotus. Udover selvfølgelig den medvind, udspillet måske kan give Harris under valgkampen.