Riisagers særlige rådgiver bliver vicedirektør på Hotel- og Restaurantskolen

NAVNE: Søren Poul Nielsen, der var særlig rådgiver for tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA), er ny vicedirektør på Hotel- og Restaurantskolen.

Søren Poul Nielsen får ansvaret for Hotel- og Restaurantskolens pædagogiske afdelinger.
Søren Poul Nielsen får ansvaret for Hotel- og Restaurantskolens pædagogiske afdelinger.Foto: Privatfoto
Tyson W. Lyall

Søren Poul Nielsen bliver i uddannelsesverdenen.

Den tidligere særlige rådgiver og erfarne uddannelsesmand skal fra 15. marts være vicedirektør på Hotel- og Restaurantskolen.

Her træder han ind under direktør Anne-Birgitte Agger – også kaldet Gigger – i en rolle, hvor han får ansvaret for skolens pædagogiske afdelinger.

Anne-Birgitte Agger forklarer på skolens hjemmeside, at Søren Poul Nielsen skal arbejde med skolens pædagogiske kvalitet, driften af uddannelserne og være med til at udvikle en mere praksisnær og levende undervisning.

Lang baggrund i uddannelse
Da Søren Poul Nielsen i december 2016 blev ansat af Merete Riisager, ankom han med en lidt utraditionel baggrund for en særlig rådgiver.

Mens mange af dem har en partipolitisk eller mediemæssig baggrund, var Søren Poul Nielsen i højere grad fagligt matchet til ministerens ressortområde.

Allerede under sin studietid på Københavns Universitet arbejdede han således med uddannelse.

Her mødte han faktisk Merete Riisager, da de en i periode begge arbejde på Det Humanistiske Fakultetssekretariat på KU. 

Siden gjorde han karriere i uddannelsesverdenen – først hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og senere på Professionshøjskolen Metropol.

Dokumentation

Blå bog

Søren Poul Nielsen.
Født 1. maj 1978, Roskilde.

Cand.mag. i klassisk filologi (græsk) og retorik, KU (2006).

Vicedirektør, Hotel- og Restaurantskolen, 2020-
Særlig rådgiver for undervisningsministeren, 2016-2019.
Uddannelsesleder, Professionshøjskolen Metropol, 2010-2016.
Konsulent, Danmarks Evalueringsinstitut, 2007-2009.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024