Debat

Russisk ambassadør: Nato har ingen interesse i at stoppe krigen i Ukraine

Natos konfrontationskurs forsinker freden i Ukraine og fratager Kyiv muligheden for at løse konflikten med Rusland gennem politiske og diplomatiske midler, skriver Vladimir V. Barbin, der mener Vesten bruger Ukraine som et redskab til at bekæmpe Rusland.

Vesten har brug for Ukraine som et redskab til at bekæmpe Rusland, skriver Vladimir V. Barbin.
Vesten har brug for Ukraine som et redskab til at bekæmpe Rusland, skriver Vladimir V. Barbin.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Vladimir V. Barbin
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vestlige ledere deklarerer Natos defensive karakter og fremhæver alliancens angiveligt stabiliserende rolle i internationale relationer.

Disse slogans er nu blevet et mantra i Vesten, der tages for givet, og der stilles ikke længere spørgsmålstegn ved dem. Men de er ikke i overensstemmelse med indholdet i Natos strategiske planlægningsdokumenter og bliver fuldstændig tilbagevist af alliancens praktiske handlinger.

Natos doktrinære retningslinjer er ikke baseret på interesserne i at forsvare medlemslandenes territorium i overensstemmelse med Washington-traktatens artikel fem, men på neokolonialisme.

Læs også

Det forklarer Natos maniske bestræbelser på at bevare vestlig dominans i verden og overalt fremme vestlige værdier, som ensidigt erklæres universelle.

Ingen militær trussel

Den euro-atlantiske region er åbenbart ikke nok til at sikre Vestens verdensherredømme.

I erklæringen fra topmødet i Washington i juli 2024 blev Afrika, Mellemøsten, Balkan og Indo-Stillehavsregionen udråbt som Natos interessesfærer. Men der er ingen militær trussel mod Nato derfra.

Vesten tror fromt på, at den er i stand til at stoppe verdens fremadrettede udvikling mod multipolaritet, og at den kan bremse dannelsen af nye globale centre for indflydelse. Det gør Vesten blandt andet ved at føre en militær intimideringspolitik.

Nato har utvetydigt bekræftet sin interesse i, at blodsudgydelserne i Ukraine fortsætter.

Vladimir V. Barbin
Ruslands ambassadør i Danmark

Til dette formål skabes der nye regionale militæralliancer.

I 2021 blev AUKUS (Australien, Storbritannien og USA) etableret. Japan, Sydkorea og New Zealand forbereder sig nu på at tilslutte sig denne militære blok. Disse lande ligger uden for den euro-atlantiske region, men deltog alligevel i Nato-topmødet i Washington.

Vestlig missionering

Natos manglende respekt for andre staters nationale valg og uhøflig indblanding – nogle gange med våben – i deres suveræne anliggender fører overalt til ødelæggelse af sociale og statslige strukturer og uundgåelige humanitære katastrofer.

Det har vi set gennem historien i for eksempel Irak, Libyen, Syrien, den ulovlige bombning af Jugoslavien, i de såkaldte farvede revolutioner og protester i lande med regeringer, der er uønskede for Vesten.

Motivationen for sådanne aktiviteter er ikke forsvar, men ideologiske overvejelser. Den slags politik koster Nato-landene dyrt, da vi har set en tilstrømning af flygtninge fra de regioner, der har smagt frugterne af vestlig missionering.

Et typisk eksempel på vestlig missionering er det Danske Institut for Partier og Demokratiers finansiering af 'Festivalen for demokratier', hvis begivenheder fandt sted i juli og august i år i en række georgiske byer og blev en del af oppositionspartiers valgkampagne.

Samtidig bliver Danmark aldrig træt at højlydt at erklære uantageligheden af udenlandsk indblandning i demokratiske valgprocesser.

Nato-ideologien anstifter med andre ord forvirring og uroligheder, splitter verdenssamfundet og sætter nogle stater op mod andre.

Gensidig mistillid

Efter afslutningen på Den Kolde Krig troede Nato-landene, at de var usårlige og begyndte at opbygge internationale relationer efter deres egen skabelon. International lov blev skubbet til side. Vesten proklamerede doktrinen om en verdensorden baseret på regler.

Ingen ved dog, hvem og hvad der definerede disse regler – og i hvilke universelt anerkendte internationale dokumenter den er fastlagt.

Vesten har aldrig søgt fred i Ukraine.

Vladimir V. Barbin
Ruslands ambassadør i Danmark

Som følge heraf har Nato mistet sin evne og interesse i at forhandle om internationale sikkerhedsspørgsmål. I stedet for at opbygge et system med omfattende og ligeværdig international sikkerhed, er man i gang med at fragmentere det.

Konceptet om europæisk sikkerhed på basis af Nato er ved at blive implementeret. Men den gradvise udvidelse af Nato mod øst har svækket snarere end styrket den europæiske sikkerhed, herunder Nato-landenes.

Det har ført til ødelæggelse af systemet med våbenkontrolaftaler, nedbrydning af fælleseuropæiske institutioner og fremprovokeret en lavineagtig vækst i gensidig mistillid i Europa.

Konceptet om at opbygge et fælles rum fra Lissabon til Vladivostok, som blev forsvaret af Rusland, er gået i glemmebogen.

Nato er på konfrontationskurs

Topmødet i Washington var en logisk fortsættelse af Natos konfrontationskurs og forsinkede freden i Ukraine yderligere. Kyiv blev de facto frataget muligheden for at løse konflikten med Rusland gennem politiske og diplomatiske midler.

Derudover bygger erklæringen fra topmødet i Washington udelukkende på Ukraines militære sejr. For denne ønskedrøm er Kyiv blevet lovet 40 milliarder euro. Nato har med andre ord utvetydigt bekræftet sin interesse i, at blodsudgydelserne i Ukraine fortsætter.

Vesten har aldrig søgt fred i Ukraine. Vesten har brug for Ukraine som et redskab til at bekæmpe Rusland.

Minsk-aftalerne, som lagde op til en fredelig reintegration af Donbas med Ukraine, blev saboteret. Ukraine blev forberedt på en militær konflikt med Rusland.

Så indrømmede den franske præsident François Hollande og den tyske kansler Angela Merkel offentligt, at Minsk-aftalerne kun var nødvendige for at købe tid og give Ukraine mulighed for at opbygge sin militære magt.

I erklæringen fra topmødet i Washington hedder det hyklerisk, at Nato ikke søger konfrontation med Rusland. Men den erklærer samtidig sin støtte til Ukraines uigenkaldelige vej mod Nato-medlemskab.

Udsigten til ukrainsk Nato-medlemskab var en af hovedårsagerne til, at Rusland iværksatte en særlig militæroperation for at sikre sin nationale sikkerhed og redde indbyggerne i Donbas.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vladimir V. Barbin

Ruslands ambassadør til Danmark
Moskvas Statslige Institut for Internationale Relationer (MGIMO)

Angela Merkel

Fhv. forbundskansler, Tyskland (CDU)
Fysiker, doktorgrad i kvantekemi

François Hollande

Fhv. præsident (Parti Socialiste), Frankrig
cand.jur. (Institut de Sciences Politiques, ENA, Frankrig)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024