Sådan vil EU ramme Rusland: Lukker for indrejse, afskærer pengestrømme og slår ned på industrien

EU går efter at ramme den russiske magtelite hårdt på pengepungen med nye sanktioner. Særligt ét punkt skuffer dog ukrainerne dybt.

Demonstrationer i Berlin torsdag aften mod russernes invasion i Ukraine. Samtidig modsatte den tyske kansler sig i Bruxelles at udelukke russerne fra det internationale pengeoverførselssystem, SWIFT.
Demonstrationer i Berlin torsdag aften mod russernes invasion i Ukraine. Samtidig modsatte den tyske kansler sig i Bruxelles at udelukke russerne fra det internationale pengeoverførselssystem, SWIFT.Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke AlbrechtsenPeter Ingemann Nielsen

BRUXELLES: Kort før de første forlydender om nye luftangreb på Ukraines hovedstad Kyiv natten til fredag kunne de 27 EU-landes chefer forlade deres lange mødebord i Bruxelles med en plan om friske sanktioner mod russerne.

”Vores sanktioner vil såre den russiske økonomi i hjertet,” sagde den belgiske premierminister, Alexander De Croo.

Lederne fordømmer i de stærkest mulige vendinger russernes uprovokerede angreb på Ukraine, der torsdag udviklede sig til en fuldtonet invasion og bragte krig til Europa.

I mødets konklusioner gør de også klart, at nye sanktioner kommer til at ramme den finansielle sektor, energi- og transportsektorerne og produkter, der kan anvendes til både civil og militær brug. Det betyder stop for salg af lasere, kommunikationsteknologi, microchips og lignende isenkram til russerne. Også levering af fly eller flydele til russiske selskaber bliver no-go.

Sådan blev der krig i Ukraine

Rusland og Ukraine har siden 2014 været i konflikt. Få overblikket her:

  • 2014: Demonstrationer i Kyiv fører til den russiskvenlige ukrainske regerings fald. En ny mere vestligt orienteret regering kommer til magten.
  • 2014: Rusland invaderer Krim-halvøen i det sydlige Ukraine. Det internationale samfund anerkender ikke den militære annektering, og derfor udløser det diverse finansielle sanktioner fra Vestens side. Da Krim-halvøen stadig er under russisk kontrol, er sanktionerne fortsat gældende.
  • 2014: Prorussiske separatister fra de to østukrainske regioner Luhansk og Donetsk annoncerer, at de nu tilhører selvstændige folkerepublikker – uden om den ukrainske regering. Det leder til kampe mellem ukrainske tropper og russisk-støttede separatister.
  • 2015: En fredsaftale (Minsk 2-aftalen) bliver underskrevet af Ukraine, Rusland, Tyskland og Frankrig for at sikre ro i det østlige Ukraine. Områderne i det østlige Ukraine er dog fortsat kontrolleret af de russisksindede separatister.
  • 2021-2022: Et stort antal russiske tropper opmarcheres ved grænsen til Ukraine.
  • Mandag 21. februar: Konflikten eskaleres ved, at Rusland rykker, hvad de selv betegner som ”fredsskabende”, tropper ind i Luhansk og Donetsk.
  • Torsdag 24. februar: Rusland angriber Ukraine fra flere sider.

”Trefjerdedele af Ruslands kommercielle fly er bygget i EU, USA og Canada. Derfor er de massivt afhængige af dem,” siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der under længere tid i dyb hemmelighed har brygget på sanktionslisten i tæt koordination med allierede i USA, Storbritannien, Canada og senest også med Sydkorea, Japan og Australien.

Hun peger på olieraffinaderier som et andet punkt, hvor nye sanktioner kommer til at gøre ondt. Her vil europæerne ikke længere sælge reservedele til en industri, der indbringer russerne omkring 180 milliarder kroner årligt.

”De instrumenter bliver fremstillet i Europa, og de kan ikke reproduceres,” siger hun

”Disse sanktioner vil begrænse Ruslands økonomis vækst, hæve låneomkostninger, øge inflationen, øge pengestrømme ud af landet og gradvist erodere det industrielle grundlag,” lød det fra von der Leyen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024