Eksperter forventer mere Arktis og kræver point til Danmark i nye Nato-styrkemål

Hvis en russisk atomubåd vil angribe Nordamerika, kan den ubemærket sejle fra den nordlige flådebase i Murmansk, gennem Barentshavet nord for Norge og videre under isen langs Østgrønland.

Derfra kan den sejle videre ud i Atlanterhavet gennem farvandene mellem Storbritannien, Island og Grønland, hvorfra den kan affyre atommissiler direkte mod USA eller Canada. 

Derfor skal Nato se at få opdateret sine styrkemål, således at lande som Danmark og Norge får point for at investere i isforstærkede fregatter, som er udrustet til at bekæmpe russiske ubåde.

Sådan lyder advarslen og opfordringen fra Liselotte Odgaard, seniorforsker ved Hudson Institute i USA.

"Det her hul skal simpelthen lukkes. Og det kan kun gå for langsomt," siger hun.

Den potentielle russiske trussel går gennem de arktiske farvande ud for Kongeriget Danmark og Norge, og det er ikke blot en trussel mod USA, men også mod forsyningslinjerne på tværs af de to kontinenter, der er livsvigtige, hvis der skulle udbryde krig i Europa, forklarer hun.

Problemet er bare, at de to lande med et samlet befolkningstal på under 12 millioner har begrænsede forsvarsbudgetter, og at Natos nuværende styrkemål ikke skaber incitament for eksempelvis at købe dyre arktiske fregatter, der kan indgå i alliancens fælles forsvar.

"Nato giver point for krigsskibe, men ikke for isforstærkningen af dem. Og den er dyr," siger Liselotte Odgaard.

Styrkemålene er de specifikke militære krav, Nato stiller til medlemslandene foruden kravet om at bruge mindst to procent af BNP på forsvar. Blandt de kendte eksempler er reaktionsstyrken 1. brigade og de kommende arktiske droner.