Skarp statsrevisorkritik får partier til at hæve indsatsen før afgørende forhandlinger om grøn trepart

Men selv det højeste reduktionsmål, som oppositionen hidtil er gået efter i den såkaldte model 1, er måske slet ikke nok med den nye viden, som mandag kom på bordet, lyder det fra Enhedslisten.

"Nu har vi nye oplysninger, som bør lægges sammen med second opinion, og som nok vil give et højere tal for reduktionsmålet. Der er Stiig Markager ude at sige 18.000 ton, og det kan være at vi skal helt derop," siger landbrugs- og miljøordfører Søren Egge Rasmussen (EL) med reference til havmiljøprofessor Stiig Markager.

Så det her får jer til at skærpe kravene?

"Ja, vi nødt til at skærpe kravene," siger Søren Egge Rasmussen.

Så nu hedder det ikke model 1, men måske model 1 ”plus”?

"Ja."

Beretningen skal med til forhandlinger

De Konservatives statsrevisor, Mai Mercado, gentog flere gange ved et pressemøde mandag med statsrevisorerne, at hun bestemt ville interessere sig for, hvordan en eventuel politisk trepartsaftale i givet fald vil blive fulgt til dørs af myndighederne, og hvordan regeringen vil holde forligspartierne orienteret om, hvordan det går med at levere på politiske målsætninger og aftaler.

”Det er helt klart, at det her er et meget alvorligt niveau for at udtale kritik, og det vil være logisk, hvis der er partier, der tager den her beretning med i hånden ved forhandlingerne og sørger for, at når man laver aftaler, at de så også bliver overholdt,” sagde Mai Mercado.

Politisk ordfører Frederik Bloch Münster (K), der forhandler grøn trepart for partiet, understreger, at beretningen vil komme med til forhandlingerne.

"Det er klart, at sådan en sag her vil få indflydelse på forhandlingerne om grøn trepart, for vi skal jo have løst det store problem, vi har med kvælstof," siger han.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra SF til forhandlingerne.

Venstres statsrevisor, tidligere klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt, mener, at offentliggørelsen af Rigsrevisionens beretning er god timing i forhold til de aktuelle forhandlinger.

"Beretningen viser, at der er noget at komme efter. For os at se giver det et godt grundlag for forhandlingerne," sagde han ved mandagens pressemøde.

Regeringen forsøgte forgæves at lande en politisk aftale om den grønne trepart inden efterårsferien. Mandag var der nye forhandlinger, og onsdag er der ifølge Altingets oplysninger igen indkaldt til forhandlinger.

Baggrunden for kritikken

Rigsrevisionens beretning falder i to dele.

Den omhandler dels Landbrugsstyrelsens kontrol med landmændenes forbrug af gødning, og dels behandler den Fødevareministeriet og Miljøministeriets opfølgning på at nå målene for kvælstofreduktion ad frivillighedens vej i de seneste to politiske landbrugsaftaler.

Beretningen viser, at Landbrugsstyrelsen har kontrolleret 3,7 procent af de danske landbrug, og at der her har været et overforbrug af gødning hos et sted imellem 15 og 35 procent af de kontrollerede landbrug i perioden 2019-22. Der er dog tale om et såkaldt risikobaseret tilsyn, og derfor kan tallene ikke uden videre ganges op på samtlige danske landbrug.

Landbrugsstyrelsen har i perioden konstateret 1.220 lovbrud, som er blevet sanktioneret med indskærpelse, bøde eller politianmeldelse i 492 tilfælde. De resterende lovbrud er af Landbrugsstyrelsen kategoriseret som bagatelagtige.

Et afgørende punkt i kritikken af Landbrugsstyrelsen er, at kontrollen udelukkende baserer sig på data og ikke kontrol ude hos landmændene, og at datagrundlaget af flere forskellige grunde kan være ret så mangelfuldt.

Landbrugsstyrelsen var klar over problemer

Landbrugsstyrelsen konstaterede ifølge Rigsrevisionens beretning selv problemerne med de mangelfulde data i en intern rapport i 2021, som også indeholdt en række forslag til at rette op. Mange af forslagene er dog ikke blevet ført ud i livet, fordi de er dyre og kræver nye it-løsninger, og fordi arbejdet afventer en ny model for kvælstofregulering i 2026, som nu er udskudt til 2027 på baggrund af en regeringsbeslutning.

"Konsekvensen af dette er, at Landbrugsstyrelsens kontrol i seks år vil være baseret på et datagrundlag, som styrelsen selv har vurderet, er mangelfuldt og usikkert," konstaterer Rigsrevisionen.

Et politisk flertal i Folketinget besluttede i 2021 at reducere landbrugets årlige udledning af kvælstof med over 20 procent inden udgangen af 2027. Reduktionerne skulle blandt andet komme fra to frivillige indsatser i form af målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter, som udtagning af lavbundsjorde eller skovrejsning.

Her viser beretningen, at Fødevareministeriet udelukkende har konstateret, hvor mange tilsagn ministeriet har givet om tilskud til efterafgrøder, mens ministeriet ikke har fulgt op på, om efterafgrøderne rent faktisk også er blevet sået ude hos landmændene. Heller ikke selv om ministeriets egen kontrol ifølge beretningen hvert år viser, at over halvdelen af de kontrollerede landbrug ikke sår efterafgrøder, som det er aftalt.

Efterafgrøderne skulle give en kvælstofreduktion på 3.500 ton årligt i perioden 2021-23.

Langt fra alle projekter gennemføres

Heller ikke kvælstofprojekterne er der ifølge beretningen blev fulgt godt nok op på.

Målet i landbrugsaftalen fra 2015 var en kvælstofreduktion på 1.500 ton. Her viser beretningen, at der samlet set er realiseret en reduktion på 240 ton, og en forventet reduktion ud fra endnu ikke gennemførte kvælstofprojekter på 1.124 ton. Fødevareministeriet og Miljøministeriet får dog kritik for ikke i tilstrækkelig grad at tage højde for i deres tal, at langt fra alle ansøgte kvælstofprojekter bliver til noget. De forventede reduktioner er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.

Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S) har nu overtaget ansvaret for Landbrugsstyrelsen i sit nye ministerium og for kvælstofreguleringen.

Han siger i en skriftlig kommentar til den kradse kritik fra statsrevisorerne, at han vil sørge for at rette op.

”Det er en alvorlig kritik, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen kommer med. Det tager jeg som ny minister, som netop har fået overdraget ansvaret for området, meget seriøst. Det bliver en central del af implementeringen af Aftale om et Grønt Danmark, at ministeriet løbende orienterer om fremdriften og effekten af de igangsatte initiativer til aftaleparter og til Folketinget. Jeg har bedt om, at der tages højde for Rigsrevisionens kritikpunkter i det videre arbejde i ministeriet,” hedder det fra Jeppe Bruus.

Landbrugets svar

Landbrug og Fødevarer understreger, at landmændene arbejder for at reducere kvælstofudledningen.

”Man tager fejl, hvis man sidder tilbage med det indtryk, at landmændene bare drøner afsted med gødningssprederen. Landbruget har flyttet sig enormt, når det kommer til kvælstof. I 2022 og 2023 var gødningsforbruget på det laveste siden 1965,” siger miljødirektør Anders Panum Jensen.

Han understreger, at reglerne på området skal overholdes.

”Vi oplever netop også, at landmændene bruger mange kræfter på at efterleve et ekstremt kompliceret regelsæt og indberetningssystem. Nogle af de overtrædelser, rapporten omtaler - og som Landbrugsstyrelsen kalder ”bagatelagtige” – siger jo også noget om, at reglerne om bl.a. efterafgrøder er vanvittigt komplekse,” siger Anders Panum Jensen.