Socialdemokratiet og SF vil droppe gratis parkering i København på søndage

Ifølge notat vil en sløjfning af gratis parkering om søndagen spare København for betydelige CO2-udledninger. Derfor foreslår SF og Socialdemokratiet, at kommunen skal afskaffe den fri weekendparkering med det samme. Enhedsliste-borgmester ser positivt på forslaget, men vil vente til efterårets budgetforhandlinger. 

I dag er det gratis at parkere i København på søndage. Den regel vil flere partier på rådhuset nu afskaffe. 
I dag er det gratis at parkere i København på søndage. Den regel vil flere partier på rådhuset nu afskaffe. Foto: Mathias Eis / Scanpix
Søren DahlClaudia Steenhard

I dag er det gratis at parkere i København om søndagen, men det vil Socialdemokratiet og SF på landets største rådhus nu gøre op med. 

Partierne er gået sammen om et forslag om at indføre timebetaling på parkering i Københavns Kommune i perioden fra klokken 18 lørdag aften til klokken 07 mandag morgen, hvor man i dag kan holde sin bil uden at tage tegnebogen op af lommen. 

Ifølge et notat fra kommunens Teknik- og Miljøforvaltning vil en indførsel af betalingsparkering i weekender spare kommunen for en udledning på 1000 tons CO2 om året. 

Samtidig vurderer forvaltningen, at forslaget vil reducere CO2-udledningen i omegnskommunerne med op til 5500 tons årligt.

Af samme årsag kalder Socialdemokratiets gruppenæstformand, Jonas Bjørn Jensen, en sløjfning af den fri parkering for "et oplagt håndtag at trække i", hvis Københavns klimaambitioner skal indfries.

"Vi er nødt til at erkende, at vi står megaudfordret på hele den grønne omstilling, og vi er nødt til bruge alle de værktøjer vi har, hvis vi skal i mål," siger Jonas Bjørn Jensen. 

I notatet anslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at det vil koste kommunen 200.000 kroner at afskaffe gratis parkering på søndage.

Derfor mener gruppenæstformanden, at forslaget skal indføres med det samme. 

"Det her er et ekstremt simpelt greb til at give os en relativt stor CO2-reduktion nærmest fra den ene dag til den anden," tilføjer ordføreren. 

Altinget logoHovedstaden
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget hovedstaden kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Hovedstaden

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024