Splittelse får EU-chefer til at opgive at sætte pejlemærker for ny klimapolitik

BRUXELLES: Statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes 26 EU-kolleger måtte ved et EU-topmøde tirsdag erkende, at de er så splittede i spørgsmålet om, hvordan EU skal nå sit ambitiøse klimamål om at skære 55 procent CO2 i 2030, at det var bedst slet ikke at sende noget fælles signal om, hvilken vej de vil gå for at komme derhen.

Faktisk var de så uenige, at de måtte barbere allerede forberedte mødekonklusioner ned til en række mere eller mindre intetsigende punkter.

EU-Kommissionen vil til juli fremsætte en bunke ny lovgivning, som skal opdatere vitale dele af Unionens klimapolitik for at tage bestik af de nye mål. Det gælder alt fra landenes individuelle reduktionsmål over planer for vedvarende energi og udledning fra biler til CO2-kvotehandelssystemet.

Da de 27 EU-chefer satte 55-procentsmålet i december, lovede de ellers hinanden, at de ville vende tilbage med input til EU-Kommissionen om, hvordan den nye lovgivning skal skæres.

Hvem skal nu betale?

Det er særligt spørgsmålet om, hvem der skal betale gildet, der splitter EU-landene.

Lande som Danmark ønsker, at der sættes ind i de lande, som hænger efter i den grønne omstilling, og hvor der derfor er nemme klimafrugter at høste.

Over for dem står fattigere lande med Polen som den allermest højtråbende, der mener, at det må være mere velstående lande, der holder for.

I stedet for at tage slagsmålet blev de 27 enige om at være uenige og lade det være op til EU-Kommissionen selv at finde en balance i de nye forslag.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at der er nogle, som forsøger at gå lidt baglæns igen. Og det er vi jo rigtig mange, der insisterer på, at vi ikke under nogen omstændigheder skal. Så jeg vil mest betragte diskussionen i dag som en status,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) efter mødet.

Risiko for social slagside

Statsministeren holdt dog fast i, at selv om der ikke kom noget på skrift fra EU-lederne, så gav det hvert enkelt land mulighed for at lufte sine synspunkter om, hvor de mener, at trykket skal lægges i den nye lovgivning.

Hos EU-Kommissionen, der står for at skulle strikke de 12 nye forslag sammen, tager formand Ursula von der Leyen også den manglende konsensus med ro.

”Mine forventninger blev fuldstændig mødt. For jeg ønskede at lytte til medlemslandene og høre deres synspunkter, bekymringer og ideer til det enorme skridt, som den nye lovramme er,” sagde hun.

Hun gjorde også klart, at hun forstår frygten i visse lande for, at klimatiltagene kan komme til at ramme socialt skæv, så det er dem med færrest midler, der holder for i den grønne omstilling, hvis for eksempel det bliver meget dyrere at opvarme sit hjem eller køre i sin bil.

”Jeg har lyttet meget nøje til medlemslandenes synspunkter om, hvordan vi gør det her effektivt og fair. Nogle af tiltagene vil kunne få sociale slagsider. Derfor er det vigtigt, at vi lige fra starten tænker i modeller, som kan støtte medlemsstaterne, så vi sikrer ordentlig social kompensation,” sagde von der Leyen.

”Vi har meget klart fået i opdrag at få ramt den balance rigtigt, fordi omstillingen skal være fair, den skal være socialt retfærdig, ellers kommer den ikke til at finde sted,” sagde kommissionsformanden, der dog tilføjede, at ingen lande uanset velstandsniveau kommer til at slippe for en del af klimaregningen.

”Det er klart, at alle medlemslande kommer til at bidrage,” sagde von der Leyen.