Støttepartier vil nedlægge ungdomskriminalitetsnævn

PRES: Radikale, SF og Enhedslisten vil sløjfe ungdomskriminalitetsnævnet, fordi konstruktionen minder om en domstol og ifølge partierne ikke virker efter hensigten. S vil afvente evaluering.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Det skal være slut med, at børn og unge, der har begået kriminalitet, skal have deres sager vurderet af en dommer, en kommunalt ansat og en repræsentant fra politiet.

Vi synes, det er problematisk, når børn under den kriminelle lavalder skal igennem en domstolslignende proces. 

Kristian Hegaard
Retsordfører, Radikale

Sådan lyder budskabet fra regeringens støttepartier, der vil afskaffe Ungdomskriminalitetsnævnet, som den tidligere regering indførte tilbage i 2019 med opbakning fra DF og Socialdemokratiet.

Fakta
Ungdomskriminalitetsnævnet
  • Ungdomskriminalitetsnævnet tog form under VLAK-regeringen i 2018, da denne sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev enige om en ungdomskriminalitetsreform.
  • Nævnet er uafhængigt og blev sat i verden for at forebygge ungdomskriminalitet blandt børn og unge i alderen 10-17 år. I nævnet sidder der en dommer, en kommunalansat og en ansat i politiet.
  • Nævnet kan ikke idømme børn og unge sanktioner, men det kan træffe afgørelse om en straksaktion eller et forbedringsforløb.
  • En straksaktion kan være at rydde op efter hærværk, hvor et forbedringsforløb skal bringe barnet eller den unge ud af den kriminelle løbebane. Et forbedringsforløb kan vare op til 2 år og i særlige tilfælde op til 4 år. Nævnet kan også træffe afgørelse om anbringelse på delvist lukkede og sikre institutioner. 
  • TV2 har berettet, at der i perioden januar 2019 til august 2020 blev behandlet 975 sager i ungdomskriminalitetsnævnet. 497 af sagerne var med børn mellem 10 og 14 år.

"Grundlæggende mener vi ikke, at tiårige børn skal stilles for en dommer. Og det er den kritik, vi har hørt fra fagfolk. At børn stilles overfor domstolslignende processer og oplever, at de får en identitet som kriminel," skriver Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, i en mail til Altinget.

Forslaget om at afskaffe nævnet stammer fra partiets finanslovsudspil, hvor afskaffelsen skal bidrage med 100 millioner til at finansiere partiets andre ønsker til finansloven.

SF og Enhedslisten bakker op om forslaget.

”Vi var imod det, da det blev oprettet, og jeg synes ærligt talt, at tiden siden har vist, at man ikke kan bruge det til noget," siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund. 

Kritiseret løsning
Ungdomskriminalitetsnævnet blev vedtaget under VLAK-regeringen som led i en samlet ungdomskriminalitetsreform.

"Aftalen nytænker hele indsatsen på tværs af stat og kommuner, så vi sikrer, at der er en mærkbar og hurtig konsekvens, og at børn og unge bliver stillet til ansvar, når de begår kriminalitet, samtidig med at de understøttes i en kriminalitetsfri tilværelse fremover," lød begrundelsen dengang fra daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K). 

Forud for vedtagelsen havde en række partier og aktører kritiseret konstruktionen for at bidrage til det omvendte af hensigten og i stedet kriminalisere flere børn og unge.

Altinget logoBørn
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget børn kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Børn

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024