Storbyer i nødråb til regeringen: Husk den kollektive trafik

MOBILITET: Fem af landets største bykommuner forsøger i fællesskab at råbe regeringen og Folketinget op i kampen mod trængsel. De efterlyser en national strategi med fokus på kollektiv trafik.

Det er ikke nok at investere i vejen, hvis mobiliteten i Danmark skal forbedres. Det kræver også en væsentlig opgradering af den kollektive trafik, angiver trafikansvarlige politikere fra fem af landets største byer.
Det er ikke nok at investere i vejen, hvis mobiliteten i Danmark skal forbedres. Det kræver også en væsentlig opgradering af den kollektive trafik, angiver trafikansvarlige politikere fra fem af landets største byer.Foto: Carsten Gregersen/Scanpix
Kim Rosenkilde

Det er ikke nok at prioritere det danske vejnet, hvis man vil trængslen til livs og sikre fremkommeligheden i og omkring landets store byer.

Skal Danmarks bindes sammen, og hverdagen for landets mange pendlere forbedres, kræver det national planlægning og investeringer, som løfter den kollektive transport.

Det er budskabet fra de trafikansvarlige politikere i fem landets største kommune. De kalder i en fælles kronik her på Altinget til national kamp mod trafikal trængsel og for bedre mobilitet.

”Det her er lidt af et nødråb. Staten svigter i forhold til at sikre den overordnede planlægning af mobiliteten. Og det kan vi ikke leve med,” siger Morten Kabell (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.

Det her er lidt af et nødråb. Staten svigter i forhold til at sikre den overordnede planlægning af mobiliteten. Og det kan vi ikke leve med.

Morten Kabell (EL)
Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune

Pendling kræver mobilitet
Ud over København står også politisk trafikansvarlige fra Aarhus, Aalborg, Randers og Esbjerg bag kronikken.

”I et pendlersamfund, hvor rigtig mange bor uden for almindelig gå- eller cykleafstand til sin arbejdsplads, er man nødt til at have en samlet plan for, hvordan folk kommer fra hjem til arbejdsplads og retur,” siger Frank Nørgaard (DF), formand for miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune.

Når jeg kigger ud ad vinduet her på Fyn, så er der ikke noget vigtigere end at få udvidet vores motorvej.

Jane Jegind (V)
Rådmand for by og kultur i Odense Kommune

I kronikken efterlyser de lokale politikere ikke mindst en samlet national strategi for, hvordan Danmark som land kan fremme den trafikale mobilitet ind og ud af de større byer og på tværs af landsdele.

Set fra Esbjerg handler det ikke mindst om at fastholde et højt ambitionsniveau for togdriften mellem de store byer.

”Biltrafikken stiger. Skal vi gøre det mere attraktivt at lade bilen stå, skal vi have en samlet plan for vores skinnenet og et politisk bredt afsæt, så der ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved investeringerne i jernbanen,” siger Anders Kronborg (S), formand for teknik- og byggeudvalget i Esbjerg Kommune.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024