Temadebat: Hvor meget skal danske plejehjem preppe?
Hvordan skal plejehjem og ældreplejen oversætte beredskabets anbefalinger om at forberede sig på en krise? Det sætter Altinget Ældre til debat.
Katja Gregers Brock
Debatredaktør og journalistDanskerne skal kunne klare sig i tre dage, hvis Danmark bliver ramt af ekstreme vejrhændelser eller angreb på kritisk infrastruktur. Det meldte Troels Lund Poulsen (V) ud i forsommeren. Forsvarsministerens anbefaling er nu konkretiseret med Beredskabsstyrelsens pjece 'Forberedt på kriser', der netop har ramt borgernes e-boks.
Men spørgsmålet om, hvordan danske velfærdsfunktioner forbereder sig på en krisesituation, synes mere uklart.
Der mangler instrukser og retningslinjer for det borgernære beredskab i en krisesituation, sagde Rasmus Dahlberg i et interview med Mandag Morgen i kølvandet på udpegelsen af minister for samfundssikkerhed, Torsten Schack Pedersen (V).
For hvordan skal plejehjem og ældreplejen oversætte beredskabets anbefalinger? Det sætter Altinget Ældre til debat og spørger:
Panelet består af:
Birgit S. Hansen (S), borgmester, Frederikshavn Kommune
Katrine Lester, direktør, Danske Seniorer
Pia Kjærsgaard (DF), medlem af Folketinget