Tidligere kommunaldirektør bliver rådgiver hos kommunikationsbureau
Christine Brochdorf er ny associeret chefrådgiver hos kommunikationsbureauet Operate.
Sigurd Lilmose Bech
RedaktionsassistentKommunikationsbureauet Operate hyrer Christine Brochdorf som ny associeret chefrådgiver.
Det skriver Brochdorf i et opslag på LinkedIn.
Brochdorf har i alt syv års erfaring som kommunaldirektør i både Furesø- og Egedal Kommune.
Derudover har hun tidligere været direktør for Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune og Børne- og Velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune.
"Med 20 års erfaring som topchef i det kommunale og en dyb forståelse for velfærdspolitik, er der ingen tvivl om, at Christine kan blive en nøglespiller her i huset," skriver Anders Dybdahl, administrerende direktør for Operate i et opslag på LinkedIn.
Christine Brochdorf er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet.