Topjurister tvivler på, at regeringens huslejeloft "generelt" er ekspropriativt

Er der tale om ekspropriation, hvis Folketinget indfører et nyt loft over, hvor meget udlejere må hæve huslejen i allerede indgåede lejemål?

Det spørgsmål har været helt centralt gennem forhandlingerne om regeringens forslag om et huslejeloft.

Tirsdag eftermiddag forsøgte tre af landets topjurister at kaste lys over sagen under en høring bolig- og indenrigsudvalget.

Her var der ingen af de tre eksperter, Hanne Mølbeck, Frederik Waage og Håkun Djurhuus, der fuldstændigt afviste, at der i fremtiden kan opstå konkrete sager, hvor en berørt udlejer vil kunne kræve erstatning fra staten.

To af de tre jurister gav dog en vurdering, der ligger helt på linje med regeringens; at huslejeloftet ikke generelt vil være ekspropriativt.

“Mit bud er, at den her lovgivning ikke generelt er udtryk for ekspropriation,” sagde Håkun Djurhuus, der er partner i advokatselskabet Lundgrens og i 2018 blev udnævnt til formand for den daværende regerings ekspropriationsudvalg.

Det kommende huslejeloft vil betyde, at huslejen i lejligheder, der er reguleret efter nettoprisindekset, maksimalt vil kunne stige med fire procent de næste to år. 

Det har flere udlejerorganisationer anklaget for at være potentielt eksproprierende, fordi lovændringen vil ændre grundlæggende på allerede indgående lejekontrakter.

Spørgsmålet er helt centralt, fordi staten risikerer at skulle betale en milliarderstatning til berørte udlejere, hvis domstolene vurderer, at huslejeloftet er eksproprierende.