Trods vismændenes optimisme bør pensionsalderen stadig hæves

Det var baggrunden for det såkaldte Velfærdsforlig i 2006, hvor politikerne netop vedtog, at pensionsalderen skulle stige i takt med levealderen.

Med Velfærdsforliget gik Danmarks offentlige finanser fra at være uholdbare – opsummeret ved, at den såkaldte holdbarhedsindikator var klart negativ – til at være omtrent holdbare.

Senere reformer har været medvirkende til, at både Finansministeriet og vismændene de senere år typisk har konkluderet, at de offentlige finanser ligefrem er overholdbare, altså at de fremtidige offentlige indtægter overstiger udgifterne.

En positiv holdbarhedsindikator indebærer, at politikerne kan lempe finanspolitikken varigt.

I efteråret 2023 overraskede vismændene imidlertid med en ny opgørelse, som viste, at finanspolitikken kun var lige netop holdbar, altså at holdbarhedsindikatoren var tæt på nul.

Det er ikke i sig selv et problem, men det betyder, at politikerne skal tilvejebringe finansiering, hver gang de ønsker at lempe finanspolitikken. Finansministeriet fastholdt imidlertid en klart positiv holdbarhedsindikator. Denne uenighed skabte et usikkert bagtæppe for denne sommers politiske diskussioner om fremtidens tilbagetrækningsalder.

Dermed placerer vismændene sig tæt på Finansministeriets vurdering, hvilket utvivlsomt er blevet noteret med tilfredshed hos sidstnævnte, hvor man hele tiden har haft den opfattelse, at ministeriets egne beregninger var mest retvisende.

Søren Hove Ravn
Lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Har vi, populært sagt, råd til en lempeligere stigning i pensionsalderen uden andre reformer? Ja, ifølge Finansministeriet, men ikke ifølge vismændene. Det er i dette lys, at vismændenes nye rapport skal ses.

Her antager vismændene igen et mere optimistisk synspunkt, idet de har regnet sig frem til, at de offentlige finanser er overholdbare med en holdbarhedsindikator på 1,5 procent af bruttonationalproduktet.

Det betyder på almindeligt dansk, at finanspolitikken varigt kan lempes med omkring 44 milliarder kroner.

Dermed placerer vismændene sig tæt på Finansministeriets vurdering, hvilket utvivlsomt er blevet noteret med tilfredshed hos sidstnævnte, hvor man hele tiden har haft den opfattelse, at ministeriets egne beregninger var mest retvisende, og at vismændenes 2023-beregning var udtryk for et vildspor.

Revisionen af vismændenes holdbarhedsopgørelse kan tilskrives en række faktorer, eksempelvis mere optimistiske skøn for fremtidens indtægter fra selskabs- og aktieindkomstskat, men også en opdateret befolkningsfremskrivning, som afspejler en lavere fertilitet.

Sidstnævnte har en positiv effekt på holdbarheden af de offentlige finanser, noterer vismændene, som dermed afliver den populære fortælling om, at et faldende fødselstal skulle udgøre et problem for statskassen.

Vismændenes nye rapport er svær at udlægge som andet end godt nyt for dem, som mener, at den fremtidige stigning i pensionsalderen bør begrænses.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Vismændene har nemlig gjort sig den ulejlighed at regne på nogle af de forslag til pensionsreformer, som er blevet fremsat.

Beregningerne viser, at hvis man standser levetidsindekseringen af pensionsalderen i 2040, hvor pensionsalderen vil nå 70 år, så bliver de offentlige finanser uholdbare. I så fald vil afstanden mellem tilbagetrækningsalderen og den forventede levealder stille og roligt stige, hvilket over tid vil udhule den nødvendige sammenhæng mellem offentlige indtægter og udgifter.

Det kan godt lade sig gøre at indføre en mere afdæmpet stigning i pensionsalderen uden at gøre de offentlige finanser uholdbare. 

Søren Hove Ravn
Lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Derimod kan det godt lade sig gøre at indføre en mere afdæmpet stigning i pensionsalderen uden at gøre de offentlige finanser uholdbare.

Det gælder eksempelvis det reformforslag, som regeringens Pensionskommission fremlagde i 2022, hvor tilbagetrækningsalderen stiger mindre end én-for-én med en stigende levealder.

Ifølge vismændenes prognose vil det betyde, at folkepensionsalderen i år 2100 vil være 74 år, mod 77 år med den nuværende indekseringsmekanisme. Gennemføres dette forslag vil holdbarhedsindikatoren fortsat forblive positiv.

Endelig bekræfter vismandsrapporten, hvad både økonomer og politikere vidste i forvejen: Pensionsreformer er dyre. Det betyder også, at politikerne trods det optimistiske budskab fra vismændene stadig skal tænke sig godt om.

Med tanke på de aktuelle diskussioner på Christiansborg om en yderligere stigning i forsvarsudgifterne samt finansieringen af den grønne trepartsaftale, foruden eventuelle pensionsreformer, så kan selv den eksisterende overholdbarhed på de offentlige finanser hurtigt få ben at gå på.