Om  
Jann Sjursen
Christian Bjerre
Henrik Appel Esbensen

TUBA konstituerer tidligere minister som ny leder

Jann Sjursen konstitueres som landsleder i TUBA, der yder gratis terapi og rådgivning til unge, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug.

Jann Sjursen var minister under Nyrup-regeringen i 90'erne, leder af Kristeligt Folkeparti og sad i Folketinget fra 1998-2005.
Jann Sjursen var minister under Nyrup-regeringen i 90'erne, leder af Kristeligt Folkeparti og sad i Folketinget fra 1998-2005.Foto: Pressefoto/TUBA
Kasper Valentin Poulsen

Jann Sjursen konstitueres som ny landsleder i TUBA, der er en selvstændig organisation under Blå Kors Danmark. Det oplyser TUBA i en pressemeddelelse.

Lyder navnet bekendt, skyldes det formentlig Sjursens tid som minister under Nyrup-regeringen i 90’erne samt hans periode i Folketinget fra 1998-2005.

Efter sin politiske karriere har Sjursen blandt andet været formand for Rådet for Socialt Udsatte fra 2010 til 2019.

Fakta om TUBA

TUBA tilbyder gratis terapi og rådgivning til unge, der er børn af alkohol- eller stofmisbrugere.

TUBA tilbyder samtaler, onlinerådgivning og afholder mange aftenarrangementer med undervisning eller socialt indhold.

TUBA er en selvstændig organisation under Blå Kors Danmark.

I 2021 var 3.600 unge i terapi i TUBA.

I Danmark sidder der i gennemsnit to børn i hver skoleklasse, der vokser op i hjem med alkoholmisbrug.


Kilde: TUBA

Sjursen kommer derfor med årevis af erfaring i bagagen, hvilket Generalsekretær i Blå Kors Danmark Christian Bjerre har lagt mærke til:

"Jeg er særdeles glad for at Jann Sjursen med så kort varsel har påtaget sig opgaven med at drive TUBA videre, efter Henrik Appel i juli måned meddelte, at han ønskede at trække sig som leder af TUBA," siger Christian Bjerre og understreger vigtigheden af TUBA’s arbejde:

"Vi oplever et enormt behov for TUBA's arbejde. Derfor er det vigtigt, at arbejdet stadig kan udvikles til gavn for de børn og unge, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug.”

Sjursen går til sin nye rolle som landsleder med stor alvor:

"TUBA's arbejde er enormt vigtigt for børn og unge og bygger på et solidt fagligt fundament og stor erfaring. Jeg ser derfor meget frem til at lede dette arbejde i tæt samarbejde med medarbejdere og partnere over hele landet."

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024