Ugens profil: De unge blev glemt på Idrætsmødet

Hvis man for alvor vil løfte unges deltagelse i idrætslivet, kræver det, at man inviterer ungdomsorganisationer med til de vigtige snakke, fastslår Silke Ena Svare. Men det budskab nåede ikke frem til Idrætsmødet.

Taget i betragtning af hvor
meget unges deltagelse i idrætslivet fyldte som emne på Idrætsmødet, var det
påfaldende, hvor få unge oplægsholdere der var til stede, lyder det fra Silke
Ena Svare.
Taget i betragtning af hvor meget unges deltagelse i idrætslivet fyldte som emne på Idrætsmødet, var det påfaldende, hvor få unge oplægsholdere der var til stede, lyder det fra Silke Ena Svare.Foto: Lasse Son Olsen
Lærke Møller Hansen

Inddragelsen af unge i diskussioner om unges deltagelse i idrætslivet manglede til Idrætsmødet.

Og det skal der ændres på til fremtidige debatter om unge.

Sådan lyder opsangen til folk i idrætsverdenen fra Silke Ena Svare, der er forperson i Autisme Ungdom.

Vigtigst af alt skal idrættens aktører nemlig blive bedre til at invitere ungdomsorganisationer til dialog og oplæg, mener hun.

Den meddelelse glippede imidlertid til Idrætsmødet 2023, hvor repræsentanter for unge og unge med handicap var mildest talt ikke eksisterende, pointerer hun.

Hun råder samtidig mennesker, der arbejder med at gøre idræt mere tilgængelig for unge med særlige behov, til at inddrage dem og gå til opgaven med åbenhed frem for berøringsangst.

Mød Silke Ena Svare her.

Ugens profil

Hver uge møder Altinget Idræt én af landets sportsprofiler.

Ikke dem, der står på podiet med medaljerne – men dem, der hver dag arbejder i kulisserne for, at andre kommer til at stå der. Dem, der knokler for at holde maskinhjulene i de danske sportsfællesskaber i gang.

Hvordan er deres hverdag? Hvilke udfordringer møder de? Og hvad mener de, der skal til, for at vi kan styrke dansk idræt?

Kender du én, der skal være ugens sportsprofil? Så send gerne en mail til [email protected]

"For mig er det vigtigste, at vi bryder nogle de tabuer, der er omkring autisme. Det gør vi kun ved at blive bedre til at tale om, hvad autisme er, og endnu vigtigere hvad autisme ikke er. Autisme er noget, som vi i samfundet har berøringsangst over for, og der er mange fordomme derude. Hvis vi skal have et samfund med plads til os alle, kræver det, at vi er nødt til at tale om det.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024