Om  
Line Grove Hermansen

Unicef henter gammel kending ind som ny direktør for kommunikation og interessevaretagelse

Unicef Danmark henter sin tidligere kommunikationschef, Line Grove Hermansen hjem som direktør for kommunikation og interessevaretagelse. Hun forlader posten som kommunikationschef hos International Media Support. 

Unicef Danmark henter Line Grove Hermansen tilbage i organisationen som ny direktør for kommunikation og interessevaretagelse. 
Unicef Danmark henter Line Grove Hermansen tilbage i organisationen som ny direktør for kommunikation og interessevaretagelse. Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Sebastian Vidkjær Stone

Unicef Danmark har været på jagt hos International Media Support efter sin nye direktør for kommunikation og interessevaretagelse. 

Det bliver en gammel kending af huset, som bliver hentet hjem på direktørposten, da Unicefs tidligere kommunikationsdirektør Line Grove Hermansen er tilbage i Unicef efter at have forladt organisationen i 2019.

Det skriver hun på LinkedIn.

"Rundt om hjørnet starter jeg som direktør for kommunikation og advocacy hos Unicef Danmark. En nyoprettet stilling, hvor kommunikationsområdet er lagt sammen med politik og indsatsen for børn i Grønland og Danmark," siger hun og kalder sit nye job for en "drømmestilling". 

Line Grove Hermansen har i knap tre år været at finde som kommunikationschef hos International Media Support, som arbejder med presse- og ytringsfrihed. 

Arbejdet med børns rettigheder er bestemt ikke uvant for den nye direktør. I mere end ti år var hun kommunikationschef hos SOS Børnebyerne. 

Line Grove Hermansen har en bachelor fra Roskilde Universitet i kommunikation og spansk samt en uddannelse som journalist med sig i baggagen. 

 

Altinget logoBørn
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget børn kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Børn

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024