Troels Lund har rakt de blå partier en hånd. Det genantænder en besværlig debat

Han anerkender, at der er substantielle forskelle på de politikområder, som flest vælgere synes er vigtigst: nemlig sundhed, klima og økonomien.

Men han er sikker på, at de store knaster kan og skal høvles af i forbindelse med regeringsforhandlingerne, hvis meningsmålingerne skulle vende og et rent borgerligt flertal opstå efter næste folketingsvalg.

Ole Birk Olesen, DF har sagt nej til at arbejde sammen med Lars Løkke Rasmussen. I den seneste Epinion–måling står blå blok til 80 mandater. Tallet er 87, hvis Moderaterne regnes med. Er det ikke total urealistisk, at der kommer et borgerligt flertal til højre for Moderaterne?

"Realismen for det scenarie er cirka ligeså stor, som at der opstår et rent rødt flertal. SVM får heller ikke flertal igen. At de så bare skulle udvide projektet med SF, mener jeg er helt gak. Så jeg synes, at alternativerne er endnu mere urealistiske," siger han.

Tonerne var de samme, da Berlingske tirsdag fik fat i Mona Juul:

"Selvfølgelig er det sandsynligt, at der kommer en blå regering. Og hvis man afskriver sig det fra starten af, så synes jeg godt nok, at det er svært".

Intentionen om lavere skatter, er der enighed om

Peter Skaarup (DD)
Gruppeformand

Skattesporene skræmmer ikke

Ifølge Ole Birk Olesen skal en kommende blå regering grundlæggende stå sammen om et politisk projekt, der handler om at "modernisere velfærdsstaten, så den bliver til et velfærdssamfund".

"De frivillige fællesskaber, civilsamfundet og familien skal fylde mere, og den socialdemokratiske stat skal fylde mindre," siger han.

Én af vejene mod målet går via en økonomisk politik, hvor skatten sænkes, lyder det fra Ole Birk Olesen.

Han ser det dog ikke som et stort problem, at især Liberal Alliance og Dansk Folkeparti tidligere har stået langt fra hinanden på skattepolitikken.

Uenigheden blev skåret ud i pap, da Liberal Alliance i december stod udenfor en skatteaftale, der blev båret af igennem af regeringspartierne, Danmarksdemokraterne og Konservative.

Årsagen var den såkaldte toptop–skat. Heller ikke Dansk Folkeparti gik med i aftalen. Det skyldtes dog, at aftalen ifølge partiet var for skæv.

Også spørgsmålet om lettelser af selskabsskatten, som Konservative netop har spillet ud med, har tidligere markeret en forskel på Dansk Folkeparti og de andre blå partier.

"Der er et spørgsmål om gradsforskelle og nuancer i forhold til, hvordan og hvor meget vi skal lette skatten. Men grundlæggende oplever jeg, at Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt har meldt sig ind i det blå fællesskab på skattepolitikken igen," siger Ole Birk Olesen.

Da Mona Juul i forrige weekend lod sig interviewe af Altinget i forbindelse med partiets årsmøde, sagde hun, at Konservatives nye erhvervspolitiske udspil kan blive "en blå vindersag".

Ja, der er en lille dør på klem

Jan E. Jørgensen (V)
Politisk ordfører

DF-formand Morten Messerschmidt anerkender, at de blå partier har forskellige udgangspunkter i spørgsmålet om skat. Alligevel føler han sig overbevist om, at et kompromis er muligt, hvis der en dag skal nedfældes et regeringsgrundlag.

"Det er ikke sådan, at vi havde et fælles politisk program, som da vi tilbage i 00'erne gjorde Anders Fogh Rasmussen til statsminister. Men vi fandt ud af tingene. Det vil man også gøre i næste runde," siger han.

Heller ikke Danmarksdemokraterne frygter, at spørgsmålet om skat kan blive et blåt problem, hvis vælgerne sammensætter et folketing med 90 borgerlige mandater.

"Vi er forskellige partier med forskellige udspil. Ja, Liberal Alliance sagde nej til skatteaftalen. Men intentionen om lavere skatter er der enighed om," siger Peter Skaarup.

Grøn politik over midten

Også på den grønne politik har der i bare denne valgperiode vist sig at være markante uenigheder i den borgerlige lejr.

Eksempelvis har Danmarksdemokraterne ført en hårdnakket kampagne mod den CO2–afgift på landbruget, der er blevet aftalt i regeringens grønne trepart, og som Liberal Alliance og Konservative støtter.

På samme måde har Dansk Folkeparti forladt aftalen bag klimaloven i protest over de afgifter og skatter, der indføres i den grønne omstillings navn.

Ole Birk Olesen medgiver, at der er "uenighed om klimapolitikken internt i den blå familie".

Hvis man ligesom Dansk Folkeparti insisterer på ikke at medregne Moderaterne som et blå parti, så bliver det kropumuligt

Jan E. Jørgensen (V)
Politisk ordfører

Men det vil ingen betydning havde i realpolitikkens verden, forsikrer han.

"På klimapolitikken er der en bred midte, der er enig om de store linjer. Og så er der nogle partier på fløjene, der vil en anden retning. Uanset hvilken regering vi har, vil den store, brede midte føre klimapolitik sammen".

Konservatives politiske ordfører, Frederik Bloch Münster, havde den samme pointe, da Altinget interviewede ham i september.

"Klimapolitikken skal vi lave bredt i Folketinget," lød det.

Morten Messerschmidt svarer sådan her, da Altinget refererer Ole Birk Olesen og Frederik Bloch Münsters argumenter:

"Der er en bred forligskreds på klimaområdet, så det kører bredt over midten. Nogle ting er vi med i. Andre ting er vi ikke med i. Det er der ikke nogen ny situation i," siger han.

Peter Skaarup mener, at Folketingets blå partier deler "en fælles snusfornuftig holdning til det grønne".

"Vi vil alle bruge erhvervslivet til at forske og finde de rigtige løsninger, som giver meget mere end små tiltag og afgifter, der plager almindelige mennesker," siger han.

Men kan Danmarksdemokraterne være med i eller støtte en regering, der fastholder den CO2–afgift på landbruget, der er på vej?

"Det kan vi ikke svare på endnu".

Et giga projekt

De fire blå partier fremhæver især mærkesagen om mindre bureaukrati i den offentlige sektor som et politisk projekt, der samler det borgerlige Danmark.

I denne uge spillede de fire blå partiledere ud med et forslag om "klare og bindende mål for at nedbringe antallet af embedsfolk, de økonomiske byrder på erhvervslivet og regler, der rammer borgere".

"Det er et giga projekt," siger Peter Skaarup.

Men I synet på størrelsen af den offentlige sektor, er der vel meget forskellige opfattelser?

"Der er ikke stor uenighed om, at den offentlige sektor skal hjælpe borgere, der har brug for det. Men vi er enige om at fjerne noget af det bureaukrati og de regler, der står i vejen for kernevelfærden," siger han.

Han håber desuden, at alle de blå partier kan gå med i den kommende sundhedsaftale.

"Det er vigtigt for os alle, at et bred flertal tager ansvar for danskernes sundhed. Jeg tror godt, vi i den blå lejr kan blive enige om at få flere læger ud i landet og skabe bedre balance," siger Peter Skaarup.

Jeg kan få øje på, at det blå landsskab fremstår ekstremt fragmenteret

Lars Løkke Rasmussen (M)
Formand og udenrigsminister

SVM står ikke Grundloven

Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, fastholder, at der er "meget store uenigheder blandt de andre blå partier," da Altinget møder ham på Christiansborg.

"Og hvis man ligesom Dansk Folkeparti insisterer på ikke at medregne Moderaterne som et blå parti, så bliver det kropumuligt," lyder det.

Hvor ser du de største uenigheder?

"Det ser for eksempel svært ud med de meldinger, som Dansk Folkeparti har i forhold til konventioner og EU. Men altså... Vi har jo ikke sagt, at SVM–regeringen skal skrives ind i Grundloven".

De blå partier er jo helt sikre på, at I kan blive enige om en masse blå politik, hvis I vender hjem. Lyder det ikke tillokkende?

"Én ting er drømme, noget andet er virkelighed. Under VLAK–regeringen kunne vi ikke komme igennem med vores topskattelettelser, selvom det stod i regeringsgrundlaget. Nu har vi gennemført det i en SVM–regering".

Men vil Venstre gå efter en ren, blå regering, hvis der kommer 90 borgerlige mandater efter næste folketingsvalg?

"Det tager vi til den tid".

Tror du ikke, at borgerlige vælgere vil undre sig lidt over, at du ikke bare svarer ja til det spørgsmål?

"Det kommer jo an på, om det er et regeringsdueligt borgerligt flertal. Men lad os. Tingene kan ændre sig meget hurtigt i politik".

Så du åbner en lille dør på klem for blå blok?

"Ja, der er en lille dør på klem," siger Venstres politiske ordfører.

Løkke: Ekstremt fragmenteret

Udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen ser ikke for sig, at hans parti kan blive en del af en regering baseret på alene blå mandater.

"Jeg kan ikke få øje på, at der findes noget alternativ til den her regering," siger han, da Altinget konfronterer ham med Troels Lund Poulsens melding.

Det var netop den tidligere Venstre–statsminister, der brød med den borgerlige blok, da han i 2019 gik til valg på en regering over midten.

"Vi ønsker en sundhedsreform, en uddannelsesreform og en værdighedsreform. Og hvis det skal kunne lade sig gøre, så er man nødt til at have et stabilt og tillidsfuldt samarbejde henover midten".

Så du kan afvise 100 procent, at du går med i en ren blå regering efter næste valg?

"Det bliver lidt en farveleg. Det handler om noget og ikke nogen. Jeg kan få øje på, at det blå landsskab fremstår ekstremt fragmenteret. Og der er partier i den del af dansk politik, som ikke er forenelige med Moderaternes synspunkter," siger Lars Løkke Rasmussen.