Venstre er i frit fald – og skattelettelser bliver ikke partiets faldskærm
Et udspil om skattelettelser skulle være Venstres store sejr i en regering med Socialdemokratiet og Moderaterne. Men ifølge to valgforskere vil det nye udspil næppe ændre på Venstres dalende meningsmålinger.
Frida Flinch
JournalistDet var en nyklippet kommende formand for Venstre, Troels Lund Poulsen, der kunne præsentere regeringens længe ventede bud på nye skattelettelser.
"Det er den største skattelettelse i ti år," lød det fra økonomiministeren flankeret af regeringsfællerne Lars Løkke Rasmussen (M) og Jeppe Bruus Christensen (S).
Selvom alle tre regeringspartier var repræsenteret ved pressemødet 6. november, var det manden i midten, Troels Lund Poulsen, der stod med det skarpeste lys på sig.
For skattelettelserne skal være med til at bevise over for vælgerne, at det var det rigtige for Venstre at gå i regering med statsminister Mette Frederiksen.
I dag står partiet nemlig til en historisk vælgerlussing med en opbakning på bare ni-ti procent.
Men ifølge to at landets førende valgforskere vil det næppe kunne få vælgerne tilbage til Venstre, der ifølge målingerne har blødt vælgere siden valget sidste efterår.
"Umiddelbart forventer jeg ikke den store effekt. Det er et længere og sejere træk," lyder det fra Rune Stubager, der er valgforsker ved Aarhus Universitet, som tilføjer:
"Næsten lige så lang tid, som vi har kørt målinger, har der været et massivt flertal for mere velfærd frem for skattelettelser. Og det er der stadig."
Heller ikke Kasper Møller Hansen, der er valgforsker på Københavns Universitet, mener, at vælgerne higer efter skattelettelser.
Derimod kvitterer de tydeligt, når skattepengene bliver brugt på noget konkret som for eksempel sygehuse, skoler eller børnehaver.
"Generelle skattelettelser kan være noget sværere at spore effekterne af, fordi de er ret abstrakte," siger han.
Danskerne vil ikke have skattelettelser
De seneste 20 år har regeringer med både blåt og rødt fortegn præsenteret skattelettelser for danskerne.
Fra 2003 til 2009 var det Anders Fogh Rasmussen (V), der ad tre omgange præsenterede skattelettelser, men også den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fik i 2012 skattelettelser igennem.
I visse borgerlige kredse, er der en klar efterspørgsel på skattelettelser. Men i den brede befolkning er den der ikke. Snarere tværtimod.
Rune Stubager
Valgforsker på Aarhus Universitet
Fælles for reformerne er dog, at ingen af dem har flyttet nævneværdigt på vælgerne. Sådan lyder det fra både Kasper Møller Hansen og Rune Stubager.
"I visse borgerlige kredse er der en klar efterspørgsel på skattelettelser. Men i den brede befolkning er den der ikke. Snarere tværtimod," siger Rune Stubager.
Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, tvivler også på, at skattelettelserne er en mirakelkur for Venstre.
"Jeg tror ikke, det vil flytte ret meget. Skattelettelser er ingen folkelig sællert – slet ikke i en situation, hvor flere Venstre-borgmestre har krævet flere penge til velfærden," siger han.
Kampen er tabt til LA
Det er især Liberal Alliance, der siden folketingsvalget har gaflet Venstres vælgere til sig: I alt omtrent 55.000 vælgere ifølge den seneste måling af vælgervandringer, som Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.
De seneste måneder, hvor regeringens bebudede skattelettelser har fyldt en del i medierne, har ikke være nogen undtagelse.
"Jo mere Venstre har talt om skattelettelser, jo bedre er det gået for Liberal Alliance," siger Kasper Møller Hansen.
I 00’erne forbandt vælgerne Venstre med ønsket om skattelettelser. Men i dag er det domæne overtaget af Liberal Alliance.
Det betyder, at Venstre står i en svær situation.
"Så længe Alex Vanopslagh og Liberal Alliance har sit momentum, er det bare meget, meget svært at se, hvordan politiske forslag som lavere skat skulle kunne vende skuden for Venstre," konstaterer han.
Generelt ser valgforskeren i højere grad, at vælgerne er begyndt at stemme efter den retning, de ønsker, at samfundet bevæger sig i. Hvis vælgerne vil have skattelettelser, stemmer de med andre ord på det parti, som har det som sin mærkesag.
Kan Venstre ikke lokke nogle af Liberal Alliances vælgere tilbage ved at sige, at de rent faktisk får gennemført nogle skattelettelser?
"Jeg tror ikke, at det hjælper noget," svarer Kasper Møller Hansen.
"CO2-skærsilden" venter partiet
Mens skattelettelserne skulle være Venstres medvind i regeringen, venter der rundt om hjørnet forhandlinger, som til gengæld kan blæse partiet omkuld.
Partiet skal – med Erik Holsteins ord – igennem "CO2-skærsilden", når der inden længe begynder forhandlinger om en kommende afgift på landbruget.
Det er allerede nu blevet en kattepine for Venstre, da flere stemmer fra baglandet offentligt har italesat deres utilfredshed med CO2-afgiften.
Derfor er Venstres nuværende situation uholdbar for partiet, mener Erik Holstein.
"På længere sigt bliver Venstre nødt til at trække sig fra regeringen, for man bliver ikke særlig populær af at deltage i en regering over midten," vurderer han.
Her er regeringens bud på skattelettelser
Højere beskæftigelsesfradrag
- Regeringen vil hæve satsen for beskæftigelsesfradraget fra 10,65 procent til 12,75 procent, mens det maksimale fradrag også skal hæves fra 44.800 til 56.200 kroner.
- Forslaget vil betyde flere penge til 3,3 millioner danskere.
- En familie kan maksimalt få 5.700 kroner ud af forslaget, mens at enlige kan få en gevinst på op til 2.900 kroner årligt.
- Forslaget vil ifølge regeringen motivere flere til at arbejde fuldtid fremfor deltid. Forslaget vil på samme måde få flere mennesker på offentlig forsøgelse til at tage et arbejde. Sammenlagt skønner regeringen, at forslaget vil øge beskæftigelsen med 1.950 fuldtidspersoner.
Ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere
- Regeringen ønsker at hæve det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere fra 6,25 procent til 11,5 procent. Det maksimale fradrag for enlige forsørgere skal samtidigt løftes fra 24.400 kroner til 44.900 kroner.
- En enlig forsørger kan maksimalt få godt 5.100 kroner årligt ud af regeringens forslag.
- Regeringen antager, at forslaget vil bidrage til et øget arbejdsudbud på 150 fuldtidspersoner.
Topskatten skal afskaffes
Den nuværende topskat er på 15 procent og betales af alle med en årlig arbejdsindkomst på over 618.400 kroner. Topskatten betales aktuelt af over en halv million danskere.
Regeringen ønsker at erstatte den nuværende topskat med en skattemodel med tre trin, der stiger i takt med indkomsten.
- Første trin: Der skal indføres en ny mellemskat på 7,5 procent for personer med en indkomst på over 618.400. Dermed halveres skattesatsen for personer, der tjener mellem 618.400 kroner og 750.000 kroner årligt. Dette vil betyde en skattelettelse på op til 9.100 kroner per person. Regeringen skønner, at 70 procent af de danske elektrikere, 70 procent af de danske sygeplejersker og 75 procent af de danske metalarbejdere, der for nuværende betaler topskat, fremover vil skulle betale den nye mellemskat i stedet. Den nye mellemskat vil øget arbejdsudbuddet med 3.150 fuldtidspersoner.
- Andet trin: Der skal være en topskat på 7,5 procent for personer med en indkomst på over 750.000 kroner. Denne topskat vil være oven i førnævnte mellemskat, så personer med en indkomst på over 750.000 kroner vil skulle betale 15 procent i mellem- og topskat. Dermed vil i alt 290.000 personer skulle betale topskat med regeringens nye skattemodel. Dog vil de 290.000 personer stadig få en skattelettelse for den del af deres indkomst, som ligger mellem 618.400 kroner og 750.000 kroner årligt. Dette antages at være 9.100 kroner årligt.
- Tredje trin: Regeringen vil indføre en ekstra topskat på fem procent, der skal betales af indkomst på over 2,5 millioner kroner årligt. Den ekstra topskat vil påvirke 9.000 danskere, hvilket svarer til 0,3 procent af de beskæftigede. Gruppen af borgere vil dog også nyde godt af skattelettelsen i forbindelse med den nye mellemskat, hvorfor det de facto kun vil være 8.000 personer, der skal betale den nye ekstra topskat.