AEbladet nr. 1, 2007

Dokumentation

6. februar 2007 

AEbladet nr. 1 2007

 

Rekordstigning i arbejdstiden

 

Danmark er det land i OECD, der har haft den højeste vækst i antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget de seneste ti år. Det er bemærkelsesværdigt, idet langt hovedparten af de andre OECD-lande har haft markante fald i arbejdstiden. Der har været stigninger i arbejdstiden pr. lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. "Transport, post og tele", "Bygge og anlæg" og "Industri"  havde det største antal årlige arbejdstimer i 2006, og det er også disse erhverv, der har oplevet de største stigninger i arbejdstiden pr. lønmodtager.

 

Myte at danskerne arbejder for lidt

 

Det er en myte, at danskerne er blandt dem, der arbejder mindst i OECD. Vores beregninger viser således, at den årlige arbejdstid pr. indbygger i den erhvervsaktive alder er ca. otte timer højere i Danmark end gennemsnittet i OECD, svarende til en 13. plads ud af 29 OECD-lande. Blandt de gamle EU-lande er vi et af de lande, hvor der arbejdes allermest. Det er også en myte, at vi er nødt til at øge arbejdstiden ved f.eks. at fjerne topskatten for at kunne finansiere den danske velfærdsstat på længere sigt.

 

Ramte af kontanthjælpsloftet er mere syge

 

Kontanthjælpsmodtagere, der er berørt af kontanthjælpsloftet, har dårligere helbred end øvrige kontanthjælpsmodtagere og endnu dårligere helbred end beskæftigede. F.eks. går kontanthjælpsmodtagere, der er ramt af kontanthjælpsloftet, i gennemsnit til læge 4,2 gange om året, mens øvrige kontanthjælpsmodtagere og beskæftigede i gennemsnit har været ved lægen henholdsvis 3,3 og 2,5 gange om året. 30.000 børn rammes af kontanthjælpsloftet.

 

Stigning i antallet af fattige

 

I perioden 1993-2004 blev der 50.000 flere fattige. Det dækker over, at der fra 1993-2001 blev 5.000 flere fattige, mens antallet af fattige steg med 45.000 personer fra 2001 til 2004. Alene fra 2003-2004 blev der 20.000 flere fattige, heraf skyldes de 2.500 indførelsen af kontanthjælpsloftet.

 

Fortsat godt gang i dansk økonomi

 

De nyeste tal peger på en vækst omkring 3¼ procent i 2006. Samtidig peger tallene på, at fremgangen fortsætter på arbejdsmarkedet. Det er glædeligt, at det pressede arbejdsmarked kan blive ved med at rykke kapacitetsgrænsen op.

 

Jobvækst har givet gevinst på 15 mia.kr.

 

Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst i de "arbejdsdygtige" aldre reduceret med næsten 60.000, mens beskæftigelsen er øget med ca. 65.000 personer. Færre på overførsel og flere i beskæftigelse har givet de offentlige kasser en direkte gevinst på 15 mia.kr. Der var i 2006 ca. 770.000 modtagere på overførselsindkomst i de "arbejdsdygtige" aldre - et tal der vil blive mindre i 2007.

 


Hent AEbladet som PDF-fil

Med venlig hilsen
AErådet

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024