Cavling-pris gives for afsløringer

Ida Schultz har inddelt Cavling-priserne i tre kategorier, der generelt har præget uddelingen i perioden - formidling, dagsordensættende og afslørende. Hun har kigget på begrundelserne for at se, hvordan den gode journalistik omtales. Citaterne er taget fra den officielle begrundelse:

Formidlende journalistik - 1945-1964

Eksempler på formidling:

I 1959 blev Cavling-prisen givet for den "økonomisk-politiske reportage", i 1960 for den "sociale reportage", i 1961 for en "ny satirisk form" og i 1964 for talentfuld videreførelse af "interview-genren".

Dagsordensættende journalistik - 1965-1984

Eksempler på dagsordensættende journalistik:

I 1965 blev Cavling-prisen givet for en "kampagne om boligforhold", i 1970 for en "holdning i samfundskritisk nyhedsbehandling", i 1971 for at "henlede samfundets opmærksomhed på arbejderbeskyttelsens utilstrækkelighed" og i 1973 gives prisen for første gang kollektivt for at forsøge at "bryde det lokale avismonopol" og i 1980 var det for at "opdyrke det kønspolitiske stof".

Afslørende journalistik - 1985-2004

Eksempler på afslørende journalistik:

I 1985 gives Cavling-prisen til to journalister for "stædig graven", i 1986 for den "stædige og vedholdende journalistik", i 1991 til en "række afslørende artikler", i 1994 for "afdækning" af "bedragerier", mens prisen i 1996 går til en journalist, der har "afdækket hidtil ukendte og skandaløse forehold i det danske sundhedsvæsen".

Ida Schultz forsvarer sin ph.d.-afhandling "Bag om nyhedskriterierne" fredag den 27. januar 2006 klokken 13.00 i bygning 41.1 på Roskilde Universitetscenter.

Ph.d.-projektet er finansieret af forskningsnetværket MODINET