De ortodokse kirker
J. F. K. Øhlenschlæger
Ingen forfatter
Ingen forfatter
De ortodokse kirker ligner hinanden. Forskellen ligger i, hvordan deres ritualer (handlinger i kirken) udføres, og hvilket overhoved de har. Hvert land har sit eget religiøse overhoved. Han kaldes en patriark. (Når der står ’russisk-ortodoks’, betyder det dog, at man har patriarken i Moskva som overhoved.)
Ortodokse messer (gudstjenester) kan vare i over tre timer med sang og røgelse. Under gudstjenesten fejrer man religiøse mysterier, f.eks. jomfrufødslen.
Ortodokse præster må gerne gifte sig, men biskopper (dem, der bestemmer over præsterne) må ikke.
Helgener
Både den ortodokse og den katolske kirke har man mange helgener. En helgen er en person, der har levet et liv i fuld overensstemmelse med bibelen, dvs. en, der har prøvet at leve sit liv som Jesus levede.
Når personen er dør, mener de ortodokse, at personen er nærmere Gud end almindelige mennesker. Helgen bliver et sendebud for bønner mellem almindelige mennesker og Gud.
Helgenerne er forbilleder for katolikker og ortodokse. Mange tager på på pilgrimsfærd, hvor de går i en helgens fodspor. Både katolikker og ortodokse dyrker også martyrer. Det er personer, der er døde for deres tro.
(Kilde: Politikens håndbog i verdens religioner, Politikens Forlag 2000., Søster Christina, Dalum Kloster., Religionsguiden )