Debat

DONG-salg fornuftigt uanset hvad

Koncentrat af lederen "Sælg DONG" i Jyllands-Posten 28. januar 2004
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
DONG skal privatiseres, mener regeringen og ønsker en afklaring inden sommerferien.

Flertallet for et salg eksisterer i princippet, men desværre har regeringen koblet salget af DONG sammen med betingelser for, hvordan indtægterne skal bruges. Det er ikke begavet.

Regeringen ønsker, at Folketinget øremærker merindtægterne fra nordsøolien til fremme af forskningen, hvilket der ikke umiddelbart synes at være flertal for.

I stedet skal salget af DONG så skaffe de 16 mia. kr., som den foreslåede forskningsfond skal rumme.

Det indlysende rigtige salg af DONG og alle andre statsejede virksomheder skal ske, fordi det ikke er statens opgave at være virksomhedsejer - ikke fordi, at regeringen har tænkt tanker, der partout skal skaffes finansiering til.(...)

DONG havde muligvis en mission i den danske olie- og gasindustris barndom, men industrien er for længst blevet voksen, og i dag eksisterer der ikke saglige argumenter for en statslig barnepige i Nordsøen.

Jyllands-Posten
Leder

Derfor må regeringen skaffe flertal for sine forskningsambitioner uafhængigt af eventuelle privatiseringsplaner.

DONG havde muligvis en mission i den danske olie- og gasindustris barndom, men industrien er for længst blevet voksen, og i dag eksisterer der ikke saglige argumenter for en statslig barnepige i Nordsøen.(...)

Den logiske konklusion må være: Sælg DONG.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024