En succes deles i to ministerier – som i EU
Lars Igum Rasmussen
Mette Dyrskjøt
Ingen forfatter
Men med én dansk minister, der tager sig af landbrug og erhvervets interesser og én minister, der tager sig af forbrugerspørgsmål, herunder fødevaresikkerhed, har vi i Danmark med ministerrokaden fået "et spejlbillede af EU-systemet", som en kilde siger til FødevareTinget fra Altinget.dk.
I snart fem år har den afgående forbrugerkommissær, ireren David Byrne, taget sig af fødevare og fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed, Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret, GMO, kogalskab og mærkning af fødevarer. Alt det, der i en dansk pendant indtil forrige tirsdag lå i det danske Fødevareministerium.
Derimod har den østrigske kommissær-kollega Franz Fischler som landbrugskommissær taget sig af landbrugspolitikken, bæredygtigt landbrug, EUs utallige støtteordninger til landbrug og udvikling af landdistrikter.