%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Fokusgrupper er blevet normen på Borgen
Jens A. Andersen
Praktikant
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorTidligere lavede man undersøgelserne lidt i blinde, mens man i dag er blevet langt bedre til faktisk at anvende den information, som man får ind ad den vej.
Alexander Tolstrup
Kampagnekonsulent hos Konservative
SF: Fokusgrupper anvendt siden formandsskiftet i 2005.
Socialdemokraterne: Benyttede for første gang fokusgrupper i kølvandet på valget i 1998.
Radikale Venstre: Var det parti som introducerede meningsmålinger og andre værktøjer fra reklamebranchen i dansk politik tilbage i 1960'erne.
Konservative: Blev inspireret af Thatchers brug af meningsmålinger i 1970erne, og var blandt de første til professionelt at benytte fokusgrupper tilbage i 1994.
Venstre: Stod med Claus Hjort Frederiksen ved roret for det store boom i brugen af meningsmålinger og andre vælgerundersøgelser i udarbejdelsen af den politiske kommunikation. Allerede i 1990'erne brugte partiet dog ind i mellem fokusgrupper, og i dag benytter de sig af muligheden "efter behov".
Dansk Folkeparti: Bruger ikke og har aldrig brugt fokusgrupper.
Brug af fokusgrupper er ikke lige dét, man først forbinder med den græsrodsorienterede Enhedsliste, men noget måtte gøres.
Partiet havde potentiale til meget mere, men var dårlig til at samle potentielle vælgere op. Ved sidste valg var partiet derfor meget tæt på at ende under spærregrænsen, og man har nu forsøgt at skærpe den politiske kommunikation blandt andet med hjælp fra fokusgrupper.
"Når vi i meningsmålingerne kan aflæse, at helt op til 10 procent af vælgerne overvejer at stemme på os, men undlader at gøre det, må vi forsøge at afkode, hvorfor det er tilfældet. Dette gør vi bl.a. med fokusgrupper, men også ved at trække på vores store bagland af frivillige, der bl.a. tæller sociologer," siger Pelle Dragsted, pressemedarbejder hos Enhedslisten.
I bogen "Hvem vinder valget" fra 2007 beskriver tidligere partisekretær hos Socialdemokraterne, Jens Christiansen, hvordan man i partiet brugte al den strategiske kraft på at genvinde de såkaldte "Blå Socialdemokrater". Et vælgersegment, som havde stemt på Venstre ved valgene i 2001 og 2005, og Socialdemokraterne var yderst opsatte på at vinde tilbage. Til formålet opfandt man vælgerprofilen "Blå Bjarne" - en faglært arbejder, der bor i parcelhus og bekymrer sig om sin offentligt ansatte kone og sin Ford Mondeo.
Man havde gennem ekstensive vælgerundersøgelser fundet frem til, at der lå en stort stemmepotentiale i at appellere til Bjarne. Han var nemlig prototypen på de "blå", der angiveligt skulle udgøre 6-8 procent af de potentielle socialdemokratiske vælgere. Disse vælgere var, havde man fundet ud af, egentlig sikre i deres socialdemokratiske grundholdninger, men var i 00'erne begyndt at stemme på Venstre. Med fatale følger for Socialdemokraterne.
Derfor iværksatte man blandt strategerne på borgen, Jens Christiansen inklusive, en strategi, der skulle vinde disse vælgere tilbage og derved genvinde regeringsmagten.
Bjarne og de blå Socialdemokrater skulle tilbage i folden. Derfor rettede man i partitoppen fokus mod det som fyldte noget i Bjarnes verdensbillede. Han var bl.a. meget optaget af at have en velfungerende offentlig sektor, som han anså Anders Fogh Rasmussen som garant for. Han mente samtidig også at skatten var høj nok og at indvandringen havde nået et rigeligt omfang, uden dog at være særligt passioneret om nogen af delene.
En betingelse for at få de blå socialdemokrater tilbage var dog, at der skete en troværdig ændring af partiets politiske profil. Det skete ikke i 2005 og ikke i tilstrækkelig troværdig grad i 2007. Først i løbet af det sidste år er det igen lykkedes Socialdemokraterne at opsamle nogle af de frafaldne vælgere.
Christiansborg
